Nu som forfatter til to e-bøger og indehaver af en webshop

Armen for dælen da en vild dag igår, men bestemt også en dag jeg har glædet mig helt vildt til. Der er ingen tvivl om, at det har været en lang lang lang proces at producere ikke bare en e-bog, men to e-bøger. Samtidig med har det også være en fed, spændende, sjov og lærerig proces både fagligt og personligt. Mon ikke der kommer nogle torsdagstanker om den proces på et tidspunkt.

Det startede som en e-bog, som pludselig blev til to forskellige, da jeg fik ideen om to forskellige opbygninger. De kan selvfølgelig læses hver for sig, men jeg synes de supplerer hinanden rigtig godt. Begge handler om, hvordan du bliver klogere på dig selv og din sundhed. Derudover er de begge et redskab, som kan bruges igen og igen. Begge e-bøger kan frem til på søndag købes for 149 kroner lige her. Helt overordnet handler de om, hvordan du kan få lidt mere sundhed ind i din hverdag. Fuldstændig ligesom resten af klar parat SUND gør.

Og så til det store spørgsmål, nemlig hvordan er disse to e-bøger anderledes fra andre? Jeg startede faktisk med foredrag og online-forløb, fordi jeg synes der manglede tilbud, der handlede om sundhed, som værende mere end blot kostplan, træningsplaner, kalorier og en bestemt træningsform. Men i stedet et sundhedsunivers med fokus på hverdagen, bevægelsesglæde – ja faktisk glæde ved både bevægelse, mad, sundhed og hverdagen.

4 ugers sundhedsplan – 28 dage til en sundere hverdag

Denne e-bog er inddelt i 4 uger, hvor der er hver uge er bredt vifte af elementer indenfor sundhed. Dagene kan hver især hjælpe dig til en sundere hverdag, og de er delt op efter ugedagene. Der er mandagsmotivation, mandagsmadplan, tirsdagstips, tirsdagstræning, onsdagsopskrift, onsdagsomsorg, selvfølgelig torsdagstanker, fredagsfri, fredagsfristelser, lørdagsleg, lørdagslækkerier og ugen slutter af med søndagsspørgmål.

Hver dag kan læses for sig selv, og du bestemmer selvfølgelig helt selv tempoet. Nogle dage er korte, andre er lange. Nogle er sjove, andre er alvorlige. Nogle passer perfekt til dig og din hverdag lige nu, mens nogle passer måske bedre om et halvt år. De er forskellige – fuldstændig ligesom vi mennesker er.

Der er løbende små spørgsmål, som gerne skulle hjælpe dig til at blive klogere på dig selv, din hverdag og din sundhed.

Den er på 38 sider, koster 149 kroner og kan købes lige her.

klar parat hvad er sundhed for dig?

Denne e-bog er bygget mere klassisk op med de overordnede emner, som sundhed, næring, bevægelsesglæde, overskud & prioritering, bevidsthed og pause. Under hvert emne vil der være flere spørgsmål, som gerne skulle få dig til at reflektere over dig selv, din sundhed og din hverdag. Dermed bliver det også et redskab, som du kan bruge igen og igen til at blive klogere på din sundhed, og hvilke små ændringer du skal implementere i din hverdag.

Den er på 39 sider, koster 149 kroner og kan købes lige her. 

TAK fordi du læser med  – Karina 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *