Torsdagstanker om at skrive e-bøger

For en uge siden udgav jeg mine første to e-bøger, som for mig har været en lærerig, vild, sjov, fed og en rigtig god proces for mig.

Det startede egentlig med en enkelt e-bog, men undervejs fik jeg ideen til den anden e-bog. Så i stedet for at starte med en enkelt e-bog, så blev det pludselig til to. Den proces, som måske har været længst og hårdest, har helt klart været at renskrive, omformulere, omskrive, sætte kommaer og rette til. Særlig fordi det ikke er min spidskompentece, og det er sårbart at dele og få feedback på sin viden og måden at formidle på. Men der er heller ingen tvivl om, at begge e-bøger i den grad er blevet meget bedre. Denne proces har i den grad også skubbet meget til min grundfølelse af ikke at være god nok. Tankerne om ikke at være god nok til at udgive e-bøger har i den grad fyldt i baghovedet. Men heldigvis har de tanker ikke taget over – og jeg er simpelthen så glad for og stolt over det færdige resultat af de to e-bøger.

Hvis jeg skal skrive en e-bog mere, så er jeg i den grad blevet klogere og vil gøre nogle ting anderledes. Jeg vil skrive en bog af gangen. Jeg vil bruge længere tid på selve planlægningen, så når jeg skal i gang med at skrive, så er hele strukturen klar fra starten. Det gælder både det skriftlige og det grafiske. Derefter vil jeg bruge mindre tid på selv at gennemlæse, fordi jeg har heldigvis et hav af skønne mennesker omkring mig, som kan hjælpe mig med komma, sætninger og forståelse. Og så skal jeg ikke have alt for meget andet, som også lige skal laves på samme tid.

E-bøgerne kan du læse mere om lige her, og de kan købes lige her. Og så synes jeg næsten, at dette indlæg skal afslutte med den sætning, som jeg er gladest for, at jeg kan skrive: Jeg er simpelthen så glad for og stolt over det færdige resultat af de to e-bøger.

TAK fordi du læser med  – Karina 

Læs videre

Torsdagstanker om efteråret

Efteråret er for alvor kommet, som er ensbetydende med koldere vejr, endnu mere regn og mørke aftner. Men hvis vender det hele lidt på hovedet, så er efteråret i den grad også en årstids, hvor varm kakao, tæpper, supper, levenede lys og hygge kalder. Og det som jeg måske er størst fan af, nemlig at tage dynen med ind på sofaen.

Det er bestemt ikke, fordi jeg er super positiv og altid synes efteråret er fantastisk. Jeg har også dage, hvor jeg bander regnvejret og kulden langt væk. Men jeg kan ikke gøre så meget ved. Eller det kan jeg egentlig godt, jeg kan flytte til et land, hvor der er varmt hele året rundt, men det er ikke aktuelt. Og så synes jeg der er noget helt særligt ved de forskellige årstider.

Der er bare nogle elementer, som vi ikke kan ændre på lige meget, hvor meget vi forsøger. Så kan man stadigvæk synes det er irriterende eller træls, men på et tidspunkt bliver man nødt til at forholde sig til, at sådan er det, fordi man netop ikke kan ændre det. I stedet kan man forholde sig til de elementer, som man rent faktisk kan ændre på. Det gælder også med din sundhed – brug energien på de elementer, som du kan ændre og gøre noget ved i stedet for at bruge for meget energi på alt det, som du alligevel ikke kan ændre på.

Måske torsdagstanker om sundhed eller torsdagstanker om at prioritere din sundhed er noget for dig. 

TAK fordi du læser med  – Karina 

Læs videre

Torsdagstanker om også at være skrøbelig

Jeg troede, at jeg kendte til alle de forskellige muligheder jeg reagerede på. Men i weekenden prøvede jeg noget nyt, nemlig at være skrøbelig. Jeg skulle til 40 års jubilæum på mit gamle gymnasium, altså ikke mit jubilæum, men gymnasiet. Alle tidligere årgange var inviteret, så var der lagt op til en ret så stor fest.

Jeg havde købt min billet for efterhånden lang tid siden, og mens datoen nærmede sig, så opstod der noget jeg ikke helt kunne finde ud af, hvad var eller hvad handlede om. Min første tanke var, at det handlede om, hvem der muligvis ville deltage eller ej. Men det gav ikke rigtig mening. Og alle andre mulige og umulige tanker gav heller ikke rigtig mening før i weekenden.

Det handlede om, at jeg pludselig følte mig helt skrøbelig i form af min egen usikkerhed, min egen usikkerhed over ikke at være god nok og især om ikke at være god nok til spørgsmålene “Hvad laver du så nu?”, “Hvad har du lavet siden sidst?”, ” Hvor er du henne i dit liv lige nu?” og alle de spørgsmål, som sådan et jubilæum er fyldt med.

Følelsen af ikke, at være god nok er bestemt ikke en ny følelse for mig. Det er min grundfølelse, som jeg har arbejdet meget med og stadigvæk arbejder med. Men min reaktion og især min skrøbelighed var helt ny for mig.

Selvfølgelig forløb aftenen ganske fint, og det var skønt at få snakket med mange af dem, som man har brugt rigtig mange timer sammen med i gymnasiet. Jeg snakkede selvfølgelig med stolthed i stemmen om, hvordan det går for mig for tiden. Fordi selvom jeg ikke har styr på alt og alt ikke går lige efter bogen, så har jeg det godt, jeg elsker at være selvstændig med alt, hvad det indebærer. Men jeg vil altid have den lille stemme i baghovedet, som gerne vil få de mindre positive ting til at virke større og mere betydningsfylde end de reelt er. Heldigvis bliver den stemme mindre og mindre.

Hvis du har lyst til at læse flere torsdagstanker er mine tanker om, at sundhed kan være et sårbart emne eller torsdagstanker om ikke at være god nok måske være noget for dig.

TAK fordi du læser med  – Karina 

Læs videre

Torsdagstanker om reklame, sociale medier og gulerødder

Beklager overskriften, men torsdagstankerne i dag handler om lidt forskellige ting, som forhåbentlig alligevel hænger sammen. Jeg blev tidligere på ugen opmærksom på, at jeg er blevet en smule immun overfor alle de reklamer via  instagrammere/influencere. Faktisk så meget, at jeg ikke forholder mig til dem længere.

Det fik mig til at stille mine følgere på instagram om de havde købt noget på baggrund af en reklame fra en Instagrammer/influencer. Der var 36 % af mine følgere (som svarede), der har købt noget på baggrund af instagrammere/influencere. Derimod har 58 % købt på baggrund af en reklame på en hjemmeside og 50 % på baggrund af en reklame i TV. Jeg ved udemærket godt, at der på ingen måde er evidens bag det. Men jeg synes nu bare, det er meget interessant.

Når vi nu lige er ved emnet, så synes jeg det er helt fair, at det tydeligt skal markeres, når der er tale om reklame. Men jeg synes nu stadigvæk det er lidt underligt, at der er forskel på, hvem der skal skrive reklame, og hvem der ikke skal. Jeg har lidt svært ved at se sammenhængen mellem, at jeg modtager nogle produkter af en virksomhed for at udvikle opskrifter til dem (altså til et andet formål), hvis jeg så af egen fri vilje får lyst til at dele noget på de sociale medier, så er det reklame. Mens andre får gaver fra forskellige virksomheder, men hvor det ikke markeres som reklame. Jeg lyder måske som en sur gammel mand, men jeg synes egentlig bare reglerne skal være ens. Fuldstændig ligesom, hvis man skal markeres reklame så tydeligt på de sociale medier, så skal det vel også være sådan alle mulige andre steder.

Der er ingen tvivl om, at jeg er vild med de sociale medier og vild med, hvad de sociale medier kan gøre. Men jeg er også fuldstændig opmærksom på den negative effekt de sociale medier kan have. Og det er her gulerødderne kommer ind i billedet. Fordi billeder og videoer på de sociale medier er egentlig bare et øjebliksbillede, som kan tolkes og forståes på mange forskellige måder. Eksempelvis når jeg lægger et billede op med en gulerod, så kan det være den eneste grøntsag, jeg har fået i dag. Det kan også være, at jeg kun har spist gulerødder i dag. Det kan også være, at billedet slet ikke er fra i dag. Så næste gang du scoller igennem de sociale medier og tænker, at græsset er grønnere andre steder, så husk i stedet på, at græsset altid vil være grønnere, der hvor du vander det. Blev det alligevel lidt for meget? Måske, men så husk på, at dem med den grønne græsplæne stadigvæk har træls vasketøj og forsikringer der skal betales.

Hvis du har lyst til at læse flere torsdagstanker, så er torsdagstanker om at få gode spørgsmål eller torsdagstanker om adfærd i trafikken måske noget for dig. 

TAK fordi du læser med  – Karina 

Læs videre

Torsdagstanker om ‘Vild med dans’ og bevægelsesglæde

I går lavede jeg et opslag på Instagram omkring lørdagens tre timers danseevent, som blandt andet var med Mie Moltke, Frederik Nonnemann, Luise Dons, Michael Olesen, som alle sammen underviser i Soulhouse – og nårh ja, så er de også med eller har været med i ‘Vild med dans’.

Ud over, at jeg selvfølgelig fik masser af sved på panden, så blev bare skabt masser af danseglæde. Der er ingen tvivl om, at de er kanon dygtige dansere, men derudover udviser de så meget danseglæde, som smitter og fylder lokalet med masser af danseglæde. Og det er faktisk også det jeg synes ‘Vild med dans’-programmerne er med til at gøre. Nemlig at skabe og sprede danseglæde og bevægelsesglæde. Det er både noget jeg kan fornemme, når jeg sidder hjemme i stuen. Men særligt de gange jeg har været så heldig at være i studiet og se alt det der sker både foran og bagved kameraerne. Det har alle gange været en kæmpe oplevelse for en dansemus som mig.

Det bedste ved at finde bevægelsesglæden frem er, at du har en fest samtidig med, at du får sved på panden. Så jeg håber, at du enten allerede har fundet eller finder din bevægelsesglæde. Altså den der umiddelbare lyst og glæde ved at bevæge dig – ikke fordi man burde gøre det eller det skulle være godt for dig – men simpelthen fordi det giver dig glæde og et kæmpe smil på læberne. Når du har fundet din bevægelsesglæde, så er det helt automatisk noget du vil prioritere i dit liv. Og dermed bruger du heller ikke tid på at finde frem til alle de dårlige undskyldninger for ikke at komme afsted.

Hvis du gerne vil læse mere omkring bevægelsesglæde, så kan du finde det lige her og hvad der er bevægelsesglæde for mig lige her

TAK fordi du læser med  – Karina 

Læs videre

Torsdagstanker om at få gode spørgsmål

Jeg er vild med selv at stille spørgsmål, men jeg altså også ret vild med at få spørgsmål – især de spørgsmål, som jeg både husker og tænker over flere dage efter. Og lige netop sådan et spørgsmål fik jeg her i weekenden i forbindelse med, hvordan det er at være selvstændig. Og jo mere jeg tænker over spørgsmålet, jo mere vild bliver jeg med spørgsmålet, fordi det kan bruges i alle mulige andre sammenhænge også, nemlig spørgsmålet:

HVAD VIRKER FOR DIG?

Jeg synes virkelig, det er et godt sprøgsmål. Fordi det er så simpelt et spørgsmål, som kan være svært at svare på. Samtidig med, at det jo egentlig er et spørgsmål jeg har brugt på mine workshops og online-forløb (bare en smule omformuleret).

Men hvorfor er det egentlig et godt spørgsmål? Det er det, fordi vi kan få råd, søge ekspertviden og læse tykke bøger om, hvad der er smart, godt og den rigtige måde at gøre tingene på. Men i bund og grund handler det om at finde frem til, hvad virker for DIG, fordi hvad der virker for din nabo eller din veninde er ikke det samme, som der virker for dig. Lige meget om det handler om relationer, sundhed, om at være selvstændig eller hvordan man får hverdagen til at hænge sammen.

SÅ HVAD VIRKER EGENTLIG FOR DIG?

Hvis du gerne vil læse flere torsdagstanker, så er torsdagstanker om at prioritere din sundhed  eller torsdagstanker om sundhed og is måske noget for dig. 

TAK fordi du læser med  – Karina 

Læs videre

Torsdagstanker om at støtte hinanden

De seneste par dage har instagram været fyldt med opslag og stories om, at vi kvinder skal være bedre til at støtte hinanden. Det hele bunder i, at der er flere episoder, hvor kvinder har delt mindre pæne ting om andre kvinder. Og så kan man selv indsætte en masse analyser om, hvorfor der er nogle kvinder, som er efter andre kvinder.

Men det er altså alligevel vildt, at vi stadigvæk bliver nødt til at sige, fortælle og oplyse om, at vi skal blive bedre til at støtte, hjælpe, guide og hylde hinanden – fordi det blive vi alle sammen bedre af. Det gælder både mænd og kvinder, men især kvinder. Mest fordi vi har en tendens til at snakke andre kvinder ned eller kritisere hinanden. Og det bliver simpelthen nødt til at stoppe, fordi det gavner ingen eller intet. Så lad os i stedet for hylde hinanden. Send en besked med “Hold kæft, nogle lækre lår”. Sig til de kvinder omkring dig, at du synes, at de er mega seje. Fortæl, når du ser nogle lækre sko. Sig til dem, der inspirerer dig, fordi de kan noget helt særligt eller har sat håret på en særlig måde. Giv dem et high-five, fordi de kommer igennem hverdagen med den lange to-do-liste. Giv dem et like på de sociale medier og et hjerte, fordi du oprigtigt er glad for dem og på deres vegne. Hyld de kvinder, der er omkring dig, fordi de er røv hamrende seje.

Som Katrine Engberg så fint sagde i et opslag i tirsdag: “Lad os støtte hinanden, så vi alle sammen kan sprede vores vinger.” Armen altså, det er da så fint sagt. Og det allerbedste ved det hele er, at det koster ingenting. Det er fuldstændig gratis og det styrker så vandvittigt meget.

Hvis du gerne vil læse flere torsdagstanker, så er torsdagstanker om at være stolt af dem omkring mig eller torsdagstanker om anderkendelse måske noget for dig. 

Og lige en p.s., så starter jeg nyt onlineforløb op 9. september, 2019, som du kan læse meget mere om lige her. 

TAK fordi du læser med  – Karina 

Læs videre

Torsdagstanker om også at være mere kritisk

Der er ingen tvivl om, at vi i mange år er blevet bombarderet med tips og tricks til sundhed, slankekure, nye forbudte fødevarer og alt muligt andet om sundhed – eller i hvert fald det, som nogle kalder for sundhed. Det er både fra aviser, blade, såkaldte eksperter og ikke mindst de sociale medier. Og på det seneste har der på min instagramprofil været ret mange reklamer med veltrænet mænd i bar overkrop, som har forsøgt at fortælle om sundhed. Det er selvfølgelig ærgerligt for dem, at de ikke har råd til at købe en trøje. Men hvis de her veltrænet mænd bliver nødt til at smide trøjen for at få vores opmærksomhed, så bliver vi simpelthen nødt til at være kritisk overfor, hvad de fortæller og gerne vil sælge os – altså med mindre de tilbyder deres vejledninger/træninger i bar overkrop, og det så er deres niche. Egentlig er det bare endnu en grund til at snakke om det her med at være kritisk i forhold til det vi læser, ser og hører – også når det handler om sundhed.

Hvis vi tager et andet eksempel, så hvis der noget galt med min bil, Smølfen (det er selvfølgelig et tænkt eksempel) så vil jeg gerne have en god mekaniker til at fikse den – altså en, som rent faktisk ved noget om biler. Og helst ikke en, der har taget et weekendkursus i værktøj og forsøger at sælge mig noget på de sociale medier i bar overkrop eller en journalist, som gerne vil sælge artikler. Fordi det oftest er det, der sker, når det handler om sundhed. Der er rigtig mange dygtige formidlere, der formidler en masse omkring sundhed, men som egentlig ikke har den store baggrundsviden eller kritiske sans, når det gælder sundhed.

Så vær kritisk overfor det du læser, hører og ser – også når det kommer til sundhed. Hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det nok fordi det er for godt til at være sandt. Ligesom der er ingen fødevarer, som pludselig fra den ene dag til den anden pludselig bliver et vidundermiddel eller roden til alt ondt.

 

TAK fordi du læser med  – Karina 

Læs videre

Torsdagstanker om adfærd i trafikken

Denne gang udspringer torsdagstankerne af en oplevelse, jeg havde igår, som nok desværre hedder endnu en oplevelse. Igår gik jeg ned til min yogatime, og da jeg kommer rundt om et hjørne ser jeg en mand stige ud af sin bil og begynde at skælde en dreng ud. Jeg ved ikke hvorfor, men de står faktisk i ret lang tid og det er tydeligt at se, at de ikke er glade for hinanden, fordi de bruger begge både store ord og store armbevægelser, også selvom jeg er så langt væk fra situationen, at jeg ikke kan høre, hvad de sagde råbte.

Og hvorfor deler jeg så egentlig den her oplevelse og hvorfor bliver det egentlig til torsdagstanker? Det er faktisk fordi jeg den seneste tid oplever flere og flere episoder i trafikken med både kraftige armbevægelser og kraftige bevægelser med særligt en finger (fuckfingeren, hvis nogle skulle være i tvivl om, hvilken finger jeg mente).
For mig er det helt store spørgsmål, om man reelt ville reagere på samme måde i andre situationer. Jeg har faktisk aldrig hørt nogle råbe af andre med store armbevægelser og måske vise en bestem finger, hvis der var nogle, der snød foran i køen i Netto eller til toilettet. Her oplever jeg oftest en venlig kommentar, og hvis det går voldsomt for sig, så er det måske en spydig kommentar eller der bliver himlet med øjnene.

Det tror jeg faktisk også er vejen frem i trafikken, de fleste reagerer altså bedst ved at få tingene af vide på en ganske almindelig og venlig måde, frem for at blive angrebet. Især fordi hvis man bliver angrebet, så vil langt de fleste forsvare sig selv, og måske ikke altid lige hensigtmæssigt. Så for at gøre en lang historie kort, så overvej næste gang du er i trafikken og har lyst til at råbe og skælde ud (altså på de andre biler, ikke på ham/hende ved siden af) så overvej lige en ekstra gang om du vil reagere på samme måde, hvis du stod overfor personen. Og hvis du har en masse vrede, der skal ud, så få det ud på andre måder og lad det ikke gå ud over nogle, som måske reelt ikke har noget med at gøre.

Og ja, billedet passer overhovedet ikke sammen med temaet. Men jeg har simplethen ikke et billede, som nærmere sig dette emne – altså ud over alle de billeder jeg har af min bil, Smølfen, men Smølfen kører jo bedst på kærlighed og vil helst ikke blandes ind i dette emne. 

Hvis du har lyst til at læse andre torsdagstanker, så kunne disse torsdagstanker om at blomstre eller disse torsdagstanker om at tage ansvar for egen sundhed måske være noget for dig

TAK fordi du læser med  – Karina 

Læs videre

Torsdagstanker om sund på ferien…

For langt de fleste så nærmer ferien sig, hvis den ikke allerede er gået i gang. Og kan man så egentlig være sund i sin ferie? Eller kunne det ikke være dejligt – måske endda befriende – hvis man ikke skulle tænke på sundhed her over ferien og måske vigtigst ikke skulle tænke på at komme tilbage fra ferie og skulle ’tilbage på sporet’, når hverdagen ramte igen.

Ferie kan for mange være med masser af is, rosé på terrassen, lækker mad og hvad der nu ellers høre til en god ferie. Hvis man tæller kalorier, så kan jeg godt se, at ferien kan bidrage til flere kalorier isoleret set. Men heldigvis handler sundhed ikke kun om at tælle kalorier, men derimod i høj grad om bevægelsesglæde, glæde, mæthed, lækker mad og overskud. Og lige netop ferier er en gylden mulighed for at finde frem til eller tilbage til bevægelsesglæde, fordi tiden måske er til at afprøve nogle andre og nye træningsformer. Det kan også være, at ferien står på storbysferier, hvor der kan blive gået væsentlig flere skridt end ellers.

Hvis vi lige skal tilbage til de der ekstra kalorier og klassiskeren med ‘is hver dag i ferien’, som for nogle nærmest er en regel i ferien. Men det kunne være interessant at snakke om at få is, når man rent faktisk har lyst til is i stedet for at snakke om ‘is hver dag i ferien’. Og egentlig så er det jo netop det der sker, når vi “endelig” må få is, så handler det i den grad om, at vi skal have den is hver dag i stedet for at mærke efter om man reelt har lyst til is.

Og noget af det allervigtigste med ferie (i hvert fald for de fleste) er jo netop at få slappet af, komme ned i gear og måske ikke skulle nå en helt masse. Som for mig giver mig masser af overskud og for mig er det lige præcis, hvad sundhed handler om.

TAK fordi du læser med  – Karina 

Læs videre