Torsdagstanker om humor med en sandhed

De sidste par uger har de sociale medier været fyldt med sjove billeder af, at denne tid måske bliver brugt lidt mere på at snacke end normalt. Og på den ene side er det jo meget sjovt og en nem måde at få et billigt grin. Og jeg indrømmer også gerne, at jeg synes de er sjove og har fået smilet frem hos mig.

Men der ligger desværre også en ret stor alvor i disse billeder. Og det er jo rent faktisk derfor, at de er sjove, fordi mange kan genkende sig selv i det. Det gør det jo netop så tydeligt, at det vi putter i munden ikke kun handler om kalorier. Lige netop disse sjove billeder viser jo rent faktisk ret tydeligt, at det vi putter i munden handler om alt andet end kalorier. Det handler blandt andet om tilgængelighed, altså, at køleskabet eller skabene er to meter væk fra os hele tiden, og derfor hele tiden frister. Derudover handler de billeder også om, at vi så ofte bruger maden til at håndtere mange følelser. Eksempelvis kunne det være man oftere gik ud i køkkenet i denne tid, fordi man keder sig eller fordi man er stresset. Det kunne også være man spiste mere snilder-snolder-snalder, fordi det er hårdt, man er ekstra træt eller fordi det er synd for mig. Bare for at nævne et par stykker. Men heldigvis er der rigtig mange brugbare redskaber og strategier til at spise og snacke efter sin sult og mæthed, som jeg arbejder rigtig meget med blandt andet på online-forløbet klar parat SUNDHEDSBOOST.

Og så lige en ekstra ting, hvis du bliver ved med at sige til dig selv eller tænke følgende “Jeg snacker ekstra meget i denne tid”, “Jeg må godt spise ekstra is i denne tid, fordi det er synd for mig”, “Alle andre snacker også ekstra meget i denne tid”, “Alle dage i denne tid er lillefredag-skål, fredagssnolder-tid og fredags-kage på arbejdet” eller andre sætninger i samme stil. Jamen så kan det hurtigt blive din virkelighed. Og da der ikke rigtig er nogle af os, der helt ved, hvor lang tid hverdagen er vendt på hovedet, så kan det hurtigt være mange dage, hvor der bliver snacket ekstra meget og indtaget væsentligt mere end normalt. Og egentlig ikke fordi der som sådan er noget galt med det, men det er bare lige en kærlig reminder om, at selvom hverdagen er vendt på hovedet, så er det stadigvæk hverdag.

De to billeder har jeg snuppet fra de sociale medier. Og hvis du gerne vil læse flere torsdagstanker, så er torsdagstankerne om at være ekstra sårbar i denne periode eller torsdagstankerne om at få det bedste ud af situationen måske noget for dig. 

TAK fordi du læser med  – Karina 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *