Torsdagstanker om vi egentlig altid skal have en mening om alting

Igennem de sociale medier er det blevet nemmere og nemmere at dele sin egen mening og holdingen om nærmest alt. Men skal man egentlig altid dele sin mening og holding med alle?

Måske særligt i denne tid, hvor vi alle sammen har ønsker til, hvordan vi skal åbne mere op. Alt afhængig af, hvor meget og hvordan man selv er ramt, så har vi nok alle sammen forskellige personlige ønsker for næste fase. Jeg sidder da også med krydset fingre i håb om nogle specifikke ting kan åbnes mere op for. Der er heller ingen tvivl om, at jeg også kan undre mig over nogle af de forskellige retningslinjer og valg, som der er blevet taget og sikkert også fremadrettet. Men jeg har den overbevisning, at dem, der sidder med de beslutninger har så høj faglighed på deres forskellige områder. Heldigvis sidder jeg ikke og skal tage de alt for svære beslutninger. Derudover så har de helt sikkert gennemanalyseret alle tal og nærmest også bogstaver for netop at træffe de bedste beslutninger ikke bare for dem selv, men faktisk for hele landet. Lige præcis den del synes jeg mange af de meninger jeg ser på de sociale medier mangler – nemlig at tænke på andre end sig selv i lige præcis denne situation. Selvom jeg personligt har nogle ønsker, så kan jeg jo sagtens se fornuften i, at der er mange andre områder, der er endnu mere ramt og derfor selvfølgelig skal foran i køen.

Og det er bestemt ikke fordi jeg er fortaler for, at vi aldrig må dele vores meninger overhovedet. Det ville også være ret så underligt, når jeg nu selv er i fuld gang. Fordi selvfølgelig skal vi alle være kritiske, være uenige, have diskussioner og dele ud af vores meninger og holdinger. Men måske man skal overveje det, når man har hovedet for meget oppe i ens egen røv bagdel.

Det gør sig egentlig også gældende i mange andre sammenhænge. Men det er måske lige lidt ekstra tydeligt i denne situation. Så skal vi egentlig altid dele vores meninger og holdinger – eller er det også helt okay at holde lidt for sig selv engang imellem? Eller er jeg helt forkert på den?

TAK fordi du læser med  – Karina 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *