Februar byder på…

Endelig er verdens længste måned forbi. Eller sådan har januar i hvert fald været for mig. Selvom der har været masser af lækre aftaler i kalenderen, så synes jeg virkelig også den har været umådelig lang. Så heldigvis viser kalenderen nu februar, hvor min to-do-liste er ligesom denne t-shirt. Nemlig dress like Rachel, love like Ross, cook like Monica, laugh like Chandler, flirt like Joey, live like Phoebe og det vigtigste dance like me.

Ud over en masse dejlige skønne aftaler i kalenderen, så glæder jeg mig til følgende ting i februar måned:

  • Jeg glæder mig selvfølgelig over, at sæsonen for fastelavnsboller er i fuld gang. Jeg har stadigvæk årets første til gode. Sidste år lavede jeg 3 forskellige varianter, som du kan se lige her. Jeg tænker at gøre det igen det i år, dog med 3 nye varianter.
  • I fredags var jeg forbi Formland – og heldigvis blev jeg ret så inspireret, så jeg har en masse ting på tegnebrættet, som er lidt for nye til at dele. Til gengæld glæder jeg mig til at dele det, som ender med rent faktisk at blive til noget. Fordi det er en kæmpe del af at være selvstændig, nemlig at få et hav af ideer, hvor nogle bliver til noget, nogle bliver kæmpe succeser, nogle bliver til noget om flere år og nogle bliver aldrig til noget.
  • Og så er der selvfølgelig min forholdvis nye liste med 36 inden 36, hvor jeg satser på at kunne sætte kryds ved at være stille i 48 timer eller måske lave min egen gif (som jeg for øvrigt ikke har en mikrodel idé om, hvordan man gør).

TAK fordi du læser med  – Karina 

Læs videre

2020 bliver mit år

Selvom forskellen blot er fra tirsdag til onsdag, så er der bare noget helt særligt over et nyt år. Selvom det er en ganske almindelig onsdag i dag, så er der måske lidt mere ondt i hovedet og trætte kroppe end på en normal onsdag. Jeg synes, der er noget helt særligt over at se frem til, hvad 2020 kan byde på – fuldstændig ligesom jeg gør, når det handler om mine indlæg med måneden byder på.

Jeg har forsøgt at forkorte mine tanker omkring 2020 med nedenstående spørgsmål. Du er meget velkommen til at hoppe med og selv svare på samme spørgsmål.

I 2020 glæder jeg mig til:

Jeg ved godt, det kommer til at virke en smule fladt. Men jeg glæder mig faktisk mest til alle de ting, som jeg på ingen måde kan forudse. Og det er måske også noget jeg har lært af 2019, fordi der er sket meget andet end jeg havde forventet i 2019. Det bliver bare lidt mere tydeligt for mig efter jeg er blevet selvstændig. Og jeg synes faktisk der er noget helt særligt over ikke at vide, hvad der sker.

Hvem og hvad vil jeg gerne tilbringe mere tid sammen med i 2020?

Arbejdsmæssigt vil jeg gerne blive mere endnu mere effektiv samt blive klogere på, hvordan jeg bedst når ud til flest. Men jeg vil også gerne tilbringe mere tid på at komme ud til virksomheder.

Personligt så vil jeg gerne tilbringe mere tid sammen med venner og familie. Helst med en eller anden form for aktivitet, så jeg ikke også kan tænke på arbejde samtidig. Og egentlig både arbejdsmæssigt og personligt vil jeg gerne blive (endnu) bedre til en ting af gangen.

Hvilke ord ønsker jeg beskriver mit 2020?

Vækst, hygge, udvikling & kærlighed

Hvad vil jeg gerne prioritere i 2020?

Kort sagt, så vil jeg gerne prioritere mig selv. Det lidt længere svar handler om, at prioritere min egen selvudvikling, især prioritere den tid det nogle gange tager for mig at mærke efter, hvad der er rigtigt for mig. Men det handler i den grad også om at prioritere klar parat SUND, fordi det bliver bare en større og større del af mig.

TAK fordi du læser med  – Karina 

Læs videre

December byder på..

Armen altså november du har været skøn med skøn på. For en fødselsdagspige som mig, så er november bare noget helt særligt. Så selvfølgelig skulle torsdagstankerne i sidste uge handle om fødselsdage, men især om at huske at fejre sig selv og hinanden oftere. November bød også på mit første sådan rigtige møde med ansigtsyoga, som var sjovt og meget lærerigt. Derudover var jeg så heldig i fredags at sidde i Horsens og se et brag af et finaleshow i Vild med dans. Jeg troede ikke mit dansehjerte kunne blive større, men for dælen hvor var det et smukt, rørende og fedt show. Jeg elsker simpelthen alt det som dans kan gøre ved både dem, der danser, men også dem, der ser på.

Desuden havde jeg i sidste uge mit mini online-forløb med fokus på decembers måneds mange ekstra udfordringer, og hvordan man kan håndtere dem. Spændende hvilke og hvordan redskaberne bliver brugt i den kommende måned.

Man kan selvfølgelig ikke snakke om december uden at snakke om jul. Lige så meget som jeg elsker fødselsdag, så elsker jeg virkelig også julen. Især den sådan helt særlige stemning, der er omkring julen. Men heldigvis er der også mange andre ting til glæde sig til i december måned:

  • Selvom levende lys ikke er godt for indeklimaet, så synes jeg simpelthen det er så hyggeligt både med kalenderlys og adventskrans. Der er bare med til at skabe den ekstra hyggelig stemning.
  • Så glæder jeg mig simpelthen også sådan til at blive helt klar med mine tanker omkring, hvad der sker til næste år i klar parat SUND. Det skal jeg nok fortælle meget mere om, så snart jeg er klar med det.
  • Jeg glæder mig til alle de traditioner, som julen og december bringer med sig. Jeg glæder mig til igen at smage mors karrysild efter mormors opskrift. Jeg glæder mig til svigermors vredet hvidkål. Jeg glæder mig til at bage småkager. Jeg glæder mig til at lave konfekt. Jeg glæder mig til alle de traditioner omkring juleaftensdag. Jamen jeg glæder mig bare til det hele.
  • Hver måned har der altid stået lidt omkring 35 inden 35, og hvilke punkter jeg gerne vil nå i den kommende måned. Men jeg har jo passeret de 35 og skal nok lave en opdatering på den. Samtidig med, at jeg er i gang med at lave en ny.

TAK fordi du læser med  – Karina 

Læs videre

November byder på…

Oktober har været fyldt med lækre oplevelser, dejlige snakke og gode aftaler. Og så sluttede oktober af med, at jeg udgav mine to e-bøger, som du kan læse mere om lige her og ikke mindst købe lige her. De to e-bøger har været lang tid undervejs, og har været en lærerig, spændende og hård proces. Men jeg er simpelthen så glad for de endelige e-bøger og ikke mindst den fine modtagelse.

Så er jeg simpelthen så vild med at kunne se frem til en måned med dejlige aftaler i kalenderen. Jeg glæder mig især til følgende ting:

  • November måned er min fødselsdagsmåned, som for mig altid er noget særligt. Der er allerede lagt et par planer for hvordan jeg skal fejre fødselsdagen i år. Men jeg er ikke helt færdig med at planlægge fejringer – heldigvis.
  • Så skal jeg igang med at tænke store tanker omkring næste år, jeg har nemlig en fået nogle forskellige ideer, som jeg skal brainstorme, gennemtænke og udvikle, så ideerne forhåbentlig bliver til mere end blot ideer.
  • Når min fødselsdag nærmer sig, så nærmer den fulde status over 35 ting inden 35 også virkelig. Jeg kan roligt sige, at der er en del jeg mangler at få sat et kryds ved. Men jeg håber, at jeg kan nå at få sat kryds ved en vinsmagning, kunne jonglere med tre bolde, lave noget kreativt til hvert rum og være stille i 24 timer. Derudover mangler jeg stadigvæk nogle stykker. Mine tanker er selvfølgelig også lidt på, at jeg skal lave en 36 inden 36 – men shit altså 36 år. Godt der er et helt år til jeg skal forholde mig til at blive 36 år.

 

TAK fordi du læser med  – Karina 

Læs videre

Oktober byder på

Der har i den grad været fart på september måned især og bogstavligt talt, da jeg var i Italien med min lillebror og far for at se Formel1, som bare er en helt vanvittig oplevelse. Derudover var jeg til et lækkert danseevent, som inspirerede mig til at skrive torsdagstanker om ‘Vild med dans’ og bevægelsesglæde. Og så har der bare været utrolig meget fart på med masser af gode oplevelser.

Heldigvis er jeg sikker på, at oktober bliver en fantastisk måned også, blandt andet fordi jeg glæder mig til:

  • På fredag skal jeg hygge med min lillebror, hvor vi skal se Jonathan Spangs show ‘Typisk’. Jeg satser ret stærkt på, at det bliver en aften med masser af grin.
  • Så krydser jeg fingre for, at oktober også bliver måneden, hvor jeg kommer til at lancere eller udgive mine to e-bøger. Det er altså en ret vild oplevelse for mig, at skulle udgive noget, der minder om en bog. Det sætter en helt masse ting i gang hos mig – mon ikke jeg kommer til at skrive noget mere om det.
  • Så har jeg allerede i gang med den sidste uge på mit online-forløb. Det er så vildt, hvor hurtigt fire uger går.
  • Og så har jeg planer om, at jeg skal ud og samle både havtorn, hyldebær og æbler i oktober måned. Ud over, at jeg skal spise løs af årstidens guldkorn, så skal jeg vist også lave lidt saft og marmelade.
  • Og så har jeg desværre ikke fået sat kryds ved nogle af de 35 ting inden 35, og november nærmer sig med hastige skridt, så der skal (forhåbentlig) sættes en masse krydser i oktober.

TAK fordi du læser med  – Karina 

Læs videre

September byder på…

Lige pludselig er august blevet til september, det nærmer sig måske efterår. August har været fyldt med skønne oplevelser og bød blandt andet på en tøsetur til Nordsjælland plus opstarten af Groove, som både jeg og min krop havde savnet. Og så toppede august med en fantastisk dag igår i Aalborg til Idrætsmødet. Det var virkelig en fantastisk skøn dag, hvor jeg fik snakket en masse om sundhed, bevægelsesglæde, tid, vaner, nemme løsninger og heldigvis blev det også en dag fyldt med grin.

Tilbage til september, som allerede indenfor den første uge byder på et have af lækre ting, som alle er nogle ting, jeg har glædet mig til i længere tid.

  • Næste mandag, altså mandag den 9. september, 2019, starter jeg mit næste online-forløb op med fokus på mere sundhed ind i din hverdag. Du kan læse meget mere lige her.
  • I dag skal jeg nyde Aarhus Festuge med fiskebanko og koncert med Mads Langer & Tina Dickow.
  • I næste uge skal jeg på drengetur. Jeg skal nemlig sammen med min lillebror og far en tur til Italien og se Formel1 – det glæder jeg mig helt vildt til.
  • Måned for måned så nærmer vi os jo november måned, hvor jeg gerne skulle have sat tjek ved så mange som overhovedet muligt på listen over 35 inden 35. Jeg glæder mig til, at jeg i september gerne skulle kunne sætte tjek ved prøve en vin-smagning, prøve en ny sportsgren eller måske at lave et gæsteblogindlæg.

 

TAK fordi du læser med  – Karina 

Læs videre

August byder på…

Armen altså, hvor har juli måned været skøn (og kort). Men den har også været fyldt med masser af lækre ting, og især en uges ferie har været tiltrængt. Du kan læse lidt om, hvordan det har været for mig at være selvstændig og holde min første rigtige ferie lige her.  Og faktisk dermed også endnu et kryds på min liste med 35 ting inden 35, nemlig at være turist i Danmark. Derudover har jeg været på nogle forskellige cafeer og restauranter rundt i Aarhus. Jeg overvejer faktisk at dele mine yndlingssteder (både nye som gamle) med Jer her på siden. Den tanke skal jeg lige have gennemtænkt lidt mere.

August bliver heldigvis en travl måned. Mest af alt fordi jeg har planer om mange ting, som jeg selvfølgelig nok skal dele, så snart der er lidt mere styr på tingene. Men først og fremmest så tilbyder jeg gratis sundheds walk & talk tirsdag og torsdag i uge 33, så kom endelig og tag meget gerne en med under armen. Du kan læse lidt mere om det lige her.

Derudover glæder jeg mig til følgende ting i den kommende måned:

  • Jeg skal et lille smut til Nordsjælland for at besøge en veninde sammen med en veninde. Det bliver så skønt at være sammen os tre igen. Og så har jeg også andre venindeplaner i kalenderen, det er simpelthen så dejligt.
  • Så er det også i august måned, at Groove starter igen både med en gratis uge i uge 34 og sæsonstart lige derefter. Du kan læse meget mere om Groove lige her. Og med sådan en lang Groove-sommerpause, så glæder jeg mig til at komme igang igen.
  • Og måske er det i august måned, at jeg kan sætte kryds ved at prøve en ny sportsgren eller måske en vinsmagning eller måske at lave et gæsteblogpost på min liste over 35 ting inden 35.

TAK fordi du læser med  – Karina 

Læs videre

Juli byder på…

Armen altså et fantastisk vejr, der lige afsluttede juni måned, det vil jeg altså gerne bestille til juli måned også. Juni måned har været en måned fyldt med gode oplevelser. For lige at nævne et par af dem, så startede juli med afslutningen på Feminine Flow workshop med Mie, som du kan læse mere om lige her. Derudover har juni stået op DM guld til Aalborg Håndbold, fejring af min kære mor, en masse lækker mad, sommerhustur med mine yogatøser og så har jeg fået – synes jeg selv – verdens flotteste logo plus en masse lækre sager, som Katrine fra Kuriosity har lavet.

I juli er der heldigvis også en masse lækkert, som jeg glæder mig til:

  • Jeg har allerede nogle dejlige aftaler med skønne veninder med kreative ting og god mad, og mon ikke der kommer flere af sådan nogle aftaler i hus inden juli er omme.
  • Så skal jeg forsøge at holde fri i en uge her i juli måned – jeg vil i hvert fald forsøge at holde fri i en helt uge. Det er jeg altså ret så spændt på ift. om jeg kan det som det der selvstændig.
  • Og så er der jo min liste med 35 ting inden 35, som jeg har lavet et halvvejs-indlæg om lige her, hvor jeg i juni måned fik sat kryds ved en get-away med veninder, da jeg her i weekenden var i sommerhus med mine yogatøser. I juli måned kommer jeg forhåbentlig til at kunne sætte kryds ved ‘se en live-sportsgren, som jeg ikke har set før’, ‘være turist et nyt sted i Danmark’ og måske ‘vin-smagning’.

Ha’ lige en helt fantastisk juli måned med masser af sol, kram og hygge.

TAK fordi du læser med  – Karina 

Læs videre

Juni byder på…

Jeg bliver altid lidt skræmt over, at der allerede igen er gået en måned og tiden er kommet til at se frem til den kommende måned, fordi jeg synes virkelig tiden flyver af sted. Men et eller andet sted er det vel egentlig et godt tegn, ik?

Maj måned stod blandt andet på en maler-weekend, som du kan læse lidt mere om lige her. Derudover fik jeg også prøvet at spise på Det glade vanvid for første gang til aftensmad og så fik jeg prøvet en weekend helt uden planer, som på alle måder var godt for mig. Og ikke mindst, så har jeg afholdt mit andet online forløb, som jeg altså stadigvæk synes er lidt særligt. Bare lige for at samle nogle af de ting, som skete i maj måned.

Heldigvis har jeg allerede nogle dejlige planer i kalenderen i den kommende måned. Jeg glæder mig blandt andet til:

  • Jeg glæder mig allermest til er, at jeg her i juni måned giver et fantastisk tilbud på mine sundhedssamtaler, som bliver afholdt som walk & talk, altså en dejlig gåtur, hvor vi snakker om din sundhed og et skridt tættere en sundere udgave af dig. Du kan læse lidt mere om det hele lige her, og se det gode junitilbud.
  • Starten af juni kommer til at bestå af en masse dans. Jeg har hen over hele foråret været i et forløb hos Mie Moltke, som har været i Aarhus en gang om måneden og i dag er sidste gang. Og så nærmer afslutningen på Groove sæsonen sig også, men heldigvis er der en masse events inden sommerperioden rigtig går igang.
  • I maj fik jeg blandt andet sat kryds ved en weekend uden planer og var på en kreativ workshop på min liste over 35 ting inden 35. I juni måned satser jeg på at få sat kryds ved get-away med veninder og måske prøve at være stille i 24 timer (det bliver måske den sværreste).

TAK fordi du læser med  – Karina 

Læs videre

Maj byder på…

Kalenderen siger 1. maj, og april er jo (endnu engang) fløjet afsted. Heldigvis på den gode måde, hvor påsken blev nydt med sol, sommer og lækker is (som du kan læse lidt om her – altså det med sundhed og is). Så bød april også på mine første 100 dage som selvstændig, som er lidt særligt for mig, som du kan læse om her. Og heldigvis har april budt på en masse dejlige ting, skønne snakke og gode gåture.

Tilbage til maj, hvor jeg allerede nu har nogle dejlige aftaler i kalenderen. Men jeg glæder mig også til følgende ting:

  • Først og fremmest, så starter jeg på mandag op med online forløb igen. Det glæder jeg mig til, fordi det er altså lidt særligt med sådan en lukket gruppe, som alle sammen har lyst til, at der skal ske en forandring, og gerne vil i en sundere retning. Hvis du vil læse mere om det, så er det lige her.
  • Så starter jeg dælme også op på noget helt andet sammen med Nomi. I fire uger har du muligheden for at træne hver tirsdag og torsdag fra 7-8 på stranden i Aarhus sammen med Nomi, og inden forløbet starter op er der en sundhedssamtale med mig. Læs mere lige her.
  • Og så glæder jeg mig bare til at nyde solen, som heldigvis kommer mere frem. Dagene bliver længere, smilet bliver større og skulderne kommer ned på plads igen. Det er faktisk noget af det, som jeg gerne vil have mere fokus på i maj måned, nemlig at blive klogere på, hvordan jeg bedst mulig kan være mere effektiv og fokusere på en ting af gangen – så jeg netop har endnu mere tid og overskud til at nyde solen og få skulderne ned på plads igen.
  • I april måned fik jeg sat kryds ved et par af de 35 ting inden 35, som faktisk handlede om nogle milepæle i forhold til mit klar parat sund-univers, blandt andet ramte jeg 1.000 synes godt om på facebook, som jeg er meget stolt af og taknemmelig over. TAK. I maj måned vil jeg gerne sætte kryds ved, at se en sportsgren live, som jeg ikke har set før (kom meget gerne med ideer til anderledes sportsgrene) og tag på et kreativ workshop/kursus, som jeg gerne skulle sætte et kæmpe kryds ved i den kommende weekend – mere om det.

Og så lige et kæmpe TAK fordi du læser med, og ha’ en fantastisk dag og ikke mindst en fantastisk maj måned.

TAK fordi du læser med  – Karina 

Læs videre