Tid er jo simpelthen en underlig størrelse. Nogle gange “snegler” den sig afsted, mens den andre gange “flyver” afsted – uden egentlig at ændre sig. Men for mig har maj måned virkelig fløjet afsted og lige pludselig helt væk. Heldigvis har den været fyldt med masser af sol, gåture og så blev maj simpelthen også måneden, hvor jeg var ude og spise igen. Sådan rigtig på restaurant. Underligt og dejligt på samme tid.
Så alt imens, at maj er fløjet afsted, så glemte jeg alt om alle de trælse og kedelige ting, som også står på to-do-listen. Heldigvis fik jeg nået de mere sjove og sociale ting, som i denne tid måske også er vigtigst. Sådan er det jo heldigvis engang imellem.
I juni måned har jeg rent faktisk kun fokus på en enkelt ting. Jeg er nemlig blevet ansat i et barselvikariat pr. 1 juni, og skal et år frem undervise nogle skønne elever i sundhed. Og med sådan et fuldtidsjob, så kommer min hverdag til at se anderledes ud. Men jeg kommer selvfølgelig stadigvæk til at have klar parat SUND. Jeg kommer stadigvæk til at dele både her på hjemmesiden, på facebook og instagram. Jeg kommer stadigvæk til at dele ud af mine torsdagstanker, jeg kommer stadigvæk til at lave oplæg, workshops og sundhedssamtaler. Jeg kommer stadigvæk til at få både tosset og forhåbentlig også gode ideer, hvor nogle bliver til noget og andre bare bliver til ideen. Fordi jeg tænker stadigvæk mig sig som værende selvstændig, og jeg kommer ikke til at slippe dette sundhedsunivers.