Marts byder på…

Kalenderen viser marts, og lad os endelig få en smule forår. Eller måske bare lidt mindre regn kunne være rart. Februar har været fyldt med skønne aftaler og en kalender, der til tider har været en smule mere fyldt end hvad kroppen og hovedet havde godt af. Så marts skal blandt andet være måneden, hvor jeg øver mig i at sige nej – og helst inden kalenderen bliver for fyldt.

Jeg glæder mig særligt meget i marts måned til følgende ting:

  • Det bliver en måned med ekstra meget dans. I den kommende uge står den på de ugentlig hold plus Dance Party på fredag hos skønne Nomi – tjek det ud lige her. Og så er der ekstra dans i weekenderne, da jeg er på feminineflow forløb hen over foråret med Mie Moltke, som to gange i marts måned kommer til Aarhus. Så det bliver en måned med masser af dans og bevægelse – fantastisk.
  • Derudover skal jeg i marts måned til Foodexpo, som er Nordens største fødevaremesse. Jeg har været afsted de seneste par gange, det er blevet afholdt i Herning. Jeg håber ligesom de sidste par gange, at jeg går derfra med maven fyldt med lækre nye smagsoplevelser og hovedet fyldt med ny inspiration. Det kunne jo være jeg kørte afsted med Herning to gange.
  • Og så må jeg desværre indrømme, at jeg halter lidt i forhold til mine 36 inden 36. Men mon ikke jeg i marts måned får sat kryds ved at være turist i Danmark eller ved at lære noget nyt.

TAK fordi du læser med  – Karina 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *