Februar byder på…

Endelig er verdens længste måned forbi. Eller sådan har januar i hvert fald været for mig. Selvom der har været masser af lækre aftaler i kalenderen, så synes jeg virkelig også den har været umådelig lang. Så heldigvis viser kalenderen nu februar, hvor min to-do-liste er ligesom denne t-shirt. Nemlig dress like Rachel, love like Ross, cook like Monica, laugh like Chandler, flirt like Joey, live like Phoebe og det vigtigste dance like me.

Ud over en masse dejlige skønne aftaler i kalenderen, så glæder jeg mig til følgende ting i februar måned:

  • Jeg glæder mig selvfølgelig over, at sæsonen for fastelavnsboller er i fuld gang. Jeg har stadigvæk årets første til gode. Sidste år lavede jeg 3 forskellige varianter, som du kan se lige her. Jeg tænker at gøre det igen det i år, dog med 3 nye varianter.
  • I fredags var jeg forbi Formland – og heldigvis blev jeg ret så inspireret, så jeg har en masse ting på tegnebrættet, som er lidt for nye til at dele. Til gengæld glæder jeg mig til at dele det, som ender med rent faktisk at blive til noget. Fordi det er en kæmpe del af at være selvstændig, nemlig at få et hav af ideer, hvor nogle bliver til noget, nogle bliver kæmpe succeser, nogle bliver til noget om flere år og nogle bliver aldrig til noget.
  • Og så er der selvfølgelig min forholdvis nye liste med 36 inden 36, hvor jeg satser på at kunne sætte kryds ved at være stille i 48 timer eller måske lave min egen gif (som jeg for øvrigt ikke har en mikrodel idé om, hvordan man gør).

TAK fordi du læser med  – Karina 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *