Torsdagstanker om ‘Vild med dans’ og bevægelsesglæde

I går lavede jeg et opslag på Instagram omkring lørdagens tre timers danseevent, som blandt andet var med Mie Moltke, Frederik Nonnemann, Luise Dons, Michael Olesen, som alle sammen underviser i Soulhouse – og nårh ja, så er de også med eller har været med i ‘Vild med dans’.

Ud over, at jeg selvfølgelig fik masser af sved på panden, så blev bare skabt masser af danseglæde. Der er ingen tvivl om, at de er kanon dygtige dansere, men derudover udviser de så meget danseglæde, som smitter og fylder lokalet med masser af danseglæde. Og det er faktisk også det jeg synes ‘Vild med dans’-programmerne er med til at gøre. Nemlig at skabe og sprede danseglæde og bevægelsesglæde. Det er både noget jeg kan fornemme, når jeg sidder hjemme i stuen. Men særligt de gange jeg har været så heldig at være i studiet og se alt det der sker både foran og bagved kameraerne. Det har alle gange været en kæmpe oplevelse for en dansemus som mig.

Det bedste ved at finde bevægelsesglæden frem er, at du har en fest samtidig med, at du får sved på panden. Så jeg håber, at du enten allerede har fundet eller finder din bevægelsesglæde. Altså den der umiddelbare lyst og glæde ved at bevæge dig – ikke fordi man burde gøre det eller det skulle være godt for dig – men simpelthen fordi det giver dig glæde og et kæmpe smil på læberne. Når du har fundet din bevægelsesglæde, så er det helt automatisk noget du vil prioritere i dit liv. Og dermed bruger du heller ikke tid på at finde frem til alle de dårlige undskyldninger for ikke at komme afsted.

Hvis du gerne vil læse mere omkring bevægelsesglæde, så kan du finde det lige her og hvad der er bevægelsesglæde for mig lige her

TAK fordi du læser med  – Karina 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *