Grønkålssalat med mango

Jeg er stor fan af salater bestående af kål, det smager godt samtidig med, at kål mætter så dejligt. Til grønkålssalat har jeg altid en base bestående af grønkål og æbletern, og så tilsætter jeg ekstra frugter og grønsager. Mango er virkelig lækkert sammen med grønkål.

Grønkålsalat

Grønkål
2 gulerødder
1-2 æble
1 mango
1/2 granatæble

1 spsk olivenolie
1 spsk æblecidereddike
1 tsk honning
1 tsk sennep

1 håndfuld pinjekerner

Varm en pande op, og rist pinjekernerne på panden. Lad dem afkøle. Vask grønkålen (hvis den ikke allerede er vasket). Vask og skræl gulerødder og skær dem ud i tern. Vask æblerne og og skær dem ud i tern. Pisk olivenolie, æblecidereddike, honning og sennep sammen og vend æblerne i dressingen. Skær mango ud i små tern, og pil granatæblekernerne ud. Bland grønkål, gulerødderne, æblerne, mango og granatæblekernerne sammen. Hæld resten af dressingen ud over salaten. Top salaten med de ristede pinjekerner.

Måske du kunne være interesseret i quinoasalat med broccoli og mango eller perlebygsalat

TAK fordi du læser med  – Karina 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *