Torsdagstanker om at få gode spørgsmål

Jeg er vild med selv at stille spørgsmål, men jeg altså også ret vild med at få spørgsmål – især de spørgsmål, som jeg både husker og tænker over flere dage efter. Og lige netop sådan et spørgsmål fik jeg her i weekenden i forbindelse med, hvordan det er at være selvstændig. Og jo mere jeg tænker over spørgsmålet, jo mere vild bliver jeg med spørgsmålet, fordi det kan bruges i alle mulige andre sammenhænge også, nemlig spørgsmålet:

HVAD VIRKER FOR DIG?

Jeg synes virkelig, det er et godt sprøgsmål. Fordi det er så simpelt et spørgsmål, som kan være svært at svare på. Samtidig med, at det jo egentlig er et spørgsmål jeg har brugt på mine workshops og online-forløb (bare en smule omformuleret).

Men hvorfor er det egentlig et godt spørgsmål? Det er det, fordi vi kan få råd, søge ekspertviden og læse tykke bøger om, hvad der er smart, godt og den rigtige måde at gøre tingene på. Men i bund og grund handler det om at finde frem til, hvad virker for DIG, fordi hvad der virker for din nabo eller din veninde er ikke det samme, som der virker for dig. Lige meget om det handler om relationer, sundhed, om at være selvstændig eller hvordan man får hverdagen til at hænge sammen.

SÅ HVAD VIRKER EGENTLIG FOR DIG?

Hvis du gerne vil læse flere torsdagstanker, så er torsdagstanker om at prioritere din sundhed  eller torsdagstanker om sundhed og is måske noget for dig. 

TAK fordi du læser med  – Karina 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *