Mandagsmyter om kulhydrat (og vægttab)

Jeg oplever, at der er rigtig mange myter omkring kost og sundhed generelt. Derfor vil jeg prøve at hjælpe med at af- eller bekræfter nogle af alle de myter, der kan opstå – fuldstændig lige som torsdagstankerne, så vil det dukke op engang imellem på mandage.

Og jeg starter ud med et ret stort emne, nemlig kulhydrater, og desværre har der været en kulhydratsforskrækkelse de sidste mange år – og er der desværre stadigvæk. Rigtig mange fortæller og tror også på, at de holder sig fra kulhydrat – og det ville være imponerende, hvis de gjorde, fordi det ville virkelig være svært at holde sig fuldstændig fra, da der er kulhydrat i alt fra frugter og grønsager til kartofler, kød, brød og mælk. Oftest er det, som folk mener, når de siger, at de ikke længere spiser kulhydrat er, at de forsøger at holde sig fra stivelse.

En af grundene til, at kulhydrat har fået så meget skæld ud, er fordi myten har gået på, at kulhydrat omdannes til fedt – især sukker har åbnebart haft en evne til at omdannes meget hurtigt i kroppen. Hvis man vil bevare sin kropsvægt, så skal man indtage lige så meget energi, som man forbrænder. Så hvis man primært indtager kulhydrat og indtager lige så meget energi, som man forbrænder, så omdannes kulhydrat ikke til fedt. Hvis man indtager mere energi end man forbrænder, som dermed giver en vægtøgning, så er det den mængde fedt, som man indtager, som lagres som fedt i kroppen. Af den simple årsag, at kroppen tager den nemmeste løsning.

Og nu hvor vi er igang, så er vægttab og vægtøgning altså et helt simpelt regnestykke med plus og minus. Hvis du gerne vil gerne vil opnå en vægtøgning, så skal du indtage mere energi end du forbrænder. Hvis du gerne vil opnå et vægttab, som skal du indtage mindre energi end du forbrænder. Og der er to mulige veje at gøre det på, nemlig enten at spise mindre (eller mindre energitæt) mad eller være mere aktiv. Det vil dermed også sige, at du taber dig ikke af at drikke ingefærshot, kun spise grønsager, følger en bestemt diæt/kostplan/kur – men derimod så taber du dig fordi du indtager færre kalorier end du forbrænder.

Jeg stopper for nu denne gang. Men der skal nok komme flere af lignende indlæg, fordi der er desværre rigtig mange myter omkring sundhed. Men kommentere endelig, hvis der er nogle myter du gerne vil have be- eller afkræftet.

TAK fordi du læser med  – Karina 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *