Der er ingen tvivl om, at jeg er stor fan af jul. Jeg elsker alle de traditioner, der er omkring julen. Jeg synes det er helt fantastisk, at slikskålen den 23. december hedder slikpatruljen. Der er intet særligt over selve slikskålen, men alligevel er det noget helt særligt. Og for mig er det lige præcis det, som traditioner og julen kan og gør ved mig.
Et helt særligt område, som i den grad er fyldt med traditioner, er maden. Du kan bare spørge, hvad folk får at spise den 24. december, så er der nærmest en diskussion igang om, hvorfor/hvorfor ikke man får flæskesteg. Lige præcis det eksempel viser også, at mad handler om meget mere end kalorier. Julemad og mad generelt handler om meget andet. Det handler om traditioner, nydelse, vaner, sult/mæthed, følelser, samlingspunkt, mængder, sociale relationer, bevidsthed, lyst, fristelser og meget meget mere. Og lige præcis derfor er det ikke bare lige at ændre på, hvad vi putter i munden. Det kræver en bevidsthed, redskaber og masser af overskud – bare for at nævne et par stykker.
Jeg ved udemærket godt, at når jeg rammer mine forældres hus lige om snart, så er der fyldt med lækker mad og skønne fristelser. Og min strategi er at være bevidst om det jeg putter i munden. Der er intet der er forbudt, jeg må spise lige præcis det jeg har lyst til, når jeg har lyst. Det eneste er, at jeg skal være bevidst om, at jeg spiser. Fordi når alt juleslik og konfekt står indenfor armslængde, så er det bestemt ikke altid jeg er bevidst om hvor meget jeg spiser før skålen er tom.
Måske kunne torsdagstankerne om at have fødselsdag eller torsdagstankerne om de sociale medier måske være noget for dig.
TAK fordi du læser med – Karina 