Thai-inspireret salat

Jeg indrømmer gerne, at jeg den seneste tid ikke har været for god til at få delt opskrifter her på hjemmesiden. Men jeg krydser fingre for, at jeg bliver lidt bedre til også at få delt opskrifterne her. Ellers kan du måske blive inspireret ved at følge med på instagram – lige her.

Denne salat er nem, lækker og fyldt med farver og smag. Og fuldstændig ligesom mine andre opskrifter, så lad dig inspirerer og skift nogle af ingredienser ud med dine favoritter.

Thai inspireret salat

Rødkål
Spidskål
2-3 gulerødder
Fuldkornsnudler
1 dl frosne edamame bønner
Et halv hoved broccoli
Mango

1 lime
1 spsk peanutbutter
En håndfuld hakket peanuts

Start med at koge fuldkornsnudler efter anvis på pakken. Skær broccoli ud i mindre buketter. I de sidste to minutter tilsættes broccolibuketterne og edamame bønnerne. Hæld derefter vandet fra og lad nudlerne, broccoli og edamane bønnerne afkøle.
Imens vaskes og hakkes rødkål og spidskål fint. Gulerødderne vaskes og skrælles. Forsæt med at bruge skrælleren til at lave fine tynde stykker gulerod. Skær mango ud i mindre tern.
Bland limeskal, limesaft og peanutbutter godt sammen. Vend kål og gulerødder godt rundt med dressingen. Herefter tilsættes nudler, broccoli, edameme bønnerne samt mango. Salaten toppes med hakket peanuts.

Måske du kunne være interesseret i denne grønkålsalat med perlespelt eller denne spidskål med asparges og avocado

TAK fordi du læser med  – Karina 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *