For mig er der noget helt særligt ved at plukke jordbær selv, samtidig med, at der bliver lige sendt en ekstra tanke til min kære momse. Så i sidste uge var jeg ude og plukke en masse jordbær, og jeg havde egentlig tænkt, at der også skulle være lidt til fryseren.
Ud over jordbærsorbet, så er der altså ikke jordbær i fryseren, fordi de blev dælme hurtigt spist. Men når man i et par dage i streg spiser jordbær til morgen, middag, aften og gerne derimellem også, så ryger de selvfølgelig hurtigt.
Blandt andet lavede jeg denne sommersalat over dem alle med friske danske jordbær og friske danske ærter, og I skal selvfølgelig ikke snydes for opskriften.
Sommersalat
til hovedret til 2 personer
2-3 håndfulde frisk spinatblade
2 dl perlebyg
1 avocado
Ca 150 gram eller 20 stk friske danske jordbær
10 friske ærter
Lidt frisk rosmarin
Lidt balsamicoeddike
Kog perlebyg efter vejledning på pakken og lad afkøle – eller brug en rest fra dagen før. Skyld spinat, jordbær, og den friske rosmarin. Tag toppen af jordbærerne og skær i mindre stykker. Skær avocadoen i passende mindre stykker. Bælg ærterne.
Bland spinatbalde, perlebyg, avocado, jordbær og ærter sammen. Top salaten med frisk rosmarin og hæld lidt balsamicoeddike over.
Server salaten med det samme – enten som hovedret eller sammen med brød og eksempelvis kylling.
Måske du kunne være interesseret i quinoasalat med broccoli og mango eller perlebygsalat.


