Danske jordbær kan noget helt særligt – og især i desserter. Jeg har erstattet det traditionelle knas med knust oreokiks, hvis nu man af underliger årsager ikke er så meget til oreo kan man sagtens bruge digestivekiks istedet for. For at gøre det ekstra lækkert kan du tilføje hakket mandler eller pistacienødder.
Jeg er for øvrigt ret sikker på, at denne opskrift også sagtens kan bruges med andre frugter. Den skal i hvert fald snart prøves med hindbær, mmmm.
Jordbærtrifli
4 personer
8 oreokiks
ca 400 gram friske jordbær
2 past. æggeblommer
2 spsk sukker
1 tsk vaniljepulver
1 dl fløde
Del oreokiksene fra hinanden og tag cremen ud og spis det. Put kiksene i en pose og knus dem. Vask jordbærene og lad dem dyppe af.
Pisk past. æggeblommer, sukker og vaniljepulver sammen til en luftig æggesnaps. Pisk fløde til flødeskum og bland flødeskummen sammen med æggesnapsen til en lækker vaniljecreme.
Fordel oreoknas, jordbær skåret i mindre stykker og den luftig vaniljecreme i glas og server. MUMS.
Hvis du gerne vil have flere opskrifter med jordbær, så kan du læse mere lige her om jordbær menu eller om de lækre sommersorbet med jordbær.

