Det endte med, at jeg også fik et par salater i USA, og nogle kæmpe nogle af slagsen, så selvom jeg bestilte de mindste, så kunne jeg alligevel ikke spise op (og det plejer ellers ikke at ligne mig). På alle salaterne var der både cheddar og tortillachips, og måske lige lidt en sjov kombination, men jeg er altså blevet ret så glad for det. Så da jeg skulle handle ind i mandags kom der altså både revet cheddarost og tortillachips ned i kurven.
Salaten kan mikses og freestyles, så den passer lige til dig. Jeg tænker også den ville være lækker med en masse danske ærter, friske krydderurter og en rest grovpasta.
Amerikansk inspireret salat
til hovedret til 2 person
2 håndfulde frisk spinatblade
2 dl perlebyg
4 stk gulerødder
4 stk radiser
1/2 agurk
1 avocado
1/2 dåse majs
Revet cheddarost
Tortillachips
Kog perlebyg efter vejledning på pakken og lad afkøle – eller brug en rest fra dagen før. Skyld spinat, gulerødder, radiser og agurken. Skær gulerødder, radiser, agurk og avocadoen i passende mindre stykker. Hæld vandet fra majsene og skyld dem.
Bland alle ingredienserne sammen (evt. sammen med lidt af nedenstående dressing) og top salaten med lidt revet cheddarost og knust tortillachips. Og wupti, så har du en lækker salat.
Honey mustard dressing (ja, fordi det bare lyder bedre en honning-sennep)
5 spsk olivenolie
2 spsk æblecidereddike
1-2 spsk honning
1 spsk god sennep
Salt
Kom alle ingredienserne i et glas med låg, og ryst det hele godt sammen. Smag til.
Det gode ved at bruge et glas med låg er, at hvis der er ekstra dressing tilovers, så er opbevaringen allerede i hus.
Måske du kunne være interesseret i quinoasalat med broccoli og mango eller perlebygsalat.

