Torsdagstanker om jul (og julemaden)

Julen nærmer sig med hastige skridt, og det er jo fantastisk. Jeg er som et lille barn i denne tid, som slet ikke kan vente. For mig er det allervigtigste ved julen at nyde den og dem omkring dig både inden juleaften, selve juleaftenen og i alle juledagene. Så nyde julen, vær sammen med dem, som du holder af, samtidig med at du måske også lige tager dig lidt ekstra tid til dig selv. Og så kan det godt være du ikke når alt på din to-do-liste, men måske skal den også smides ud, så du kan tage det mere stille og roligt og nyde det hele.

Og så nyd al den lækre julemad som hører julen til, jeg glæder mig i hvert fald til karrysilden efter mormors opskrift, risalamanden og forhåbentlig mandelgaven, mors waldorfsalat, alt den lækre konfekt, slikpatruljen den 23. december og svigermors vredet hvidkål. Og af alle de lækre ting har jeg tænkt mig at tage mere en portion (jeg plejer vist at tage 3 eller 4 gange af svigermors vredet hvidkål), fordi jeg knuselsker det og nærmest ikke kan få nok. Til gengæld er der så andre retter, som jeg hopper over eller spiser lidt mindre af. Så nyd al julemaden og bevæg dig lidt i juledagene, så kan vi tænke mere sundhed i januar måned.

 

Hvis du har lyst til at læse flere torsdagstanker, så er torsdagstanker om ferie eller torsdagstanker om efterår måske noget for dig. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *