Torsdagstanker om sund på ferien…

For langt de fleste så nærmer ferien sig, hvis den ikke allerede er gået i gang. Og kan man så egentlig være sund i sin ferie? Eller kunne det ikke være dejligt – måske endda befriende – hvis man ikke skulle tænke på sundhed her over ferien og måske vigtigst ikke skulle tænke på at komme tilbage fra ferie og skulle ’tilbage på sporet’, når hverdagen ramte igen.

Ferie kan for mange være med masser af is, rosé på terrassen, lækker mad og hvad der nu ellers høre til en god ferie. Hvis man tæller kalorier, så kan jeg godt se, at ferien kan bidrage til flere kalorier isoleret set. Men heldigvis handler sundhed ikke kun om at tælle kalorier, men derimod i høj grad om bevægelsesglæde, glæde, mæthed, lækker mad og overskud. Og lige netop ferier er en gylden mulighed for at finde frem til eller tilbage til bevægelsesglæde, fordi tiden måske er til at afprøve nogle andre og nye træningsformer. Det kan også være, at ferien står på storbysferier, hvor der kan blive gået væsentlig flere skridt end ellers.

Hvis vi lige skal tilbage til de der ekstra kalorier og klassiskeren med ‘is hver dag i ferien’, som for nogle nærmest er en regel i ferien. Men det kunne være interessant at snakke om at få is, når man rent faktisk har lyst til is i stedet for at snakke om ‘is hver dag i ferien’. Og egentlig så er det jo netop det der sker, når vi “endelig” må få is, så handler det i den grad om, at vi skal have den is hver dag i stedet for at mærke efter om man reelt har lyst til is.

Og noget af det allervigtigste med ferie (i hvert fald for de fleste) er jo netop at få slappet af, komme ned i gear og måske ikke skulle nå en helt masse. Som for mig giver mig masser af overskud og for mig er det lige præcis, hvad sundhed handler om.

TAK fordi du læser med  – Karina 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *