Jeg var i sidste uge ramt af influenza, og den helt slemme af slagsen, nemlig mandeinfluenza. Det er virkelig ikke sjovt at være ramt af influenza og samtidig med være sølle. Så jeg har nu en helt anden forståelse for alle de mænd, der hvert år bliver ramt af mandeinfluenza.
Men selvom jeg egentlig er kommet ovenpå og egentlig har det sådan helt okay, så har jeg stadigvæk lidt ondt i halsen, hoster og snot i næsen. Det virker lidt som om det ikke helt vil gå væk. Og hvis der er noget, der rammer det der overskud der, så er det først og fremmest sygdom, men når man så kommer tilbage til virkeligheden og helst gerne skal indhente alt det, som man jo ikke har nået mens sygdommen stod på det højeste, ja så er det altså ikke særligt sjovt, at energien er væk. Og oftest er det jo fordi vi rent faktisk starter for tidligt igen og ikke er blevet helt raske igen. Men jeg synes faktisk jeg gav mig selv en dag ekstra.
Og når jeg nu sidder og skriver dette indlæg, så bliver jeg jo bare bevidst om, at det er jo helt naturligt, at kroppen har brug for tid til at komme sig sådan helt ovenpå efter en omgang sygdom af den ene eller anden slags. Det er bare så svært med den balancegang mellem, at man rent faktisk godt kan gøre en masse, men pga. ens energi, så føler man sig lidt begrænset. Og måske er det allermest fordi jeg rent faktisk også lige skal huske på det der med at slappe af og tage lidt fri en gang imellem. Så blev jeg også lige lidt klogere på mig selv ved blot at skrive dagens torsdagstanker ned. Så TAK fordi du læser med og giver mig muligheden for rent faktisk at blogge. TAK.
Måske du har lyst til at læse flere torsdagstanker om vil-gerne-lister og stolthed.