Der er ingen tvivl om, at jeg elsker sommeren, varmen, bare ben og at kunne sidde uden for om aftenen med et glas vin. Men jeg synes virkelig også der er noget helt særligt over, når efteråret begynder – de helt fantastiske farver, der dannes, den særlige hygge, der hører med, tæpper, skønne te, varm kakao, stearinlys og ikke mindst dynen med på sofaen. Så kan det godt være, at efteråret også bringer kulde og regnvejr med sig, men hvis fokusset er på regn og kulden, så bliver efteråret lidt mere øv.
Og det er jo fuldstændig som med alt andet, netop at holde fokus på de skønne og lækre ting, som vi alle er omgivet af. Dermed ikke sagt, at det hele bliver meget bedre af, at gå rundt og være lalleglad og positiv hele tiden. Men hvis det aldrig regnede, så ville man ikke være lige så glad, når solen skinner. Så man må gerne være træt af det, når det regner, så længe man også er glad når det ikke regner. Og igen kan det overføres til alle andre situationer, man må gerne være træt af sin mave, men man skal bare lige huske også at være glad for sine øjne, de gode hårdage og bagdel.
En lille p.s., så kan man erstattes med jeg. Det er bare nemmere at skrive med man og en smule distance.
Hvis du har lyst til at læse flere torsdagstanker, så er torsdagstanker om flere roller eller torsdagstanker om ferie måske noget for dig.
