Torsdagstanker om at have nuancer

Jeg er så heldig at være omgivet af fantastiske mennesker, og jeg elsker når de sætter nogle tanker i gang hos mig. For et par uger siden snakkede en af mine veninder om at have nuancer.

Jeg indrømmer gerne, at det i starten gav ikke så meget mening for mig, men nu kan jeg se, hvad hun rent faktisk mener og hvor vigtigt det egentlig er at have nuancer. Fordi når man har nuancer, så ser man mere end en løsning/en holdning/en tanke/en måde at gøre tingene på – og det er faktisk rigtig rart at snakke med folk, som kan se tingene fra flere sider, flere perspektiver og flere vinkler. Fordi oftest er der ikke en løsning på et problem, fordi hvad der er rigtigt for mig er nødvendigvis ikke rigtigt for dig. Fuldstændig ligesom med sundhed, hvor vi hver især er vidt forskellige, vi har forskellige kroppe, vi har forskellige behov, vi har forskellige prioriteter, vi har forskellige erfaringer, vi har forskellige forudsætninger, vi har forskellige vaner, vi har forskellige hverdage – derfor har vi også forskellige veje i en sundere retning.

Man kan selvfølgelig altid hente inspiration og motivation fra og hos andre, men vi er simpelthen så forskellige og unikke hver især, så derfor kan du ikke sammenligne dig med andre. Du skal derfor finde din vej mod en sundere udgave af dig selv. God fornøjelse.

Hvis du vil læse flere torsdagstanker, så er torsdagstanker om at se tingene fra flere vinkler eller torsdagstanker om ikke at være god nok måske noget for dig. 

TAK fordi du læser med  – Karina 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *