Når man bor i Aarhus og har været en tur forbi Risskov, så ved man, at foråret er på vej, når hele skovbunden er fyldt med ramsløg. Jeg var forbi i lørdags og fik samlet en masse, som jeg har fået omdannet til en stor portion pesto, så der også er til fryseren. Det er altid dejligt at have pesto, som er nemt at tage op. Af denne portion kommer der ca. 2 dl (alt afhængig af, hvor meget olie man tilsætter).
Jeg synes ramsløgspesto er lækkert at bruge til tortillapizza eller når gulerødder eller brød skal snackes. Men jeg prøvede for første gang at lave ramsløgssnurre efter følgende opskrift (jeg erstattede grahamsmel med havregryn) og Meyers “snurreteknik”. De er lækre til eksempelvis tapas, madpakken eller eftermiddagssnack.
Ramsløgpesto
40 ramsløgsblade
50 gram parmesan
50 gram mandler
Saft fra 1 citron
0,5-1 dl olie
Vask ramsløgene godt. Blend alle ingredienserne godt sammen. Smag til og tilsæt eventuel mere olie, så konsistensen passer til dig.


