Om stadigvæk at arbejde med det samme, men alligevel rykke helt vildt

Jeg har i foråret været på et forløb hos Mie Moltke, og i lørdags var det sidste gang i forløbet. Det har i alt været fem gange over hele foråret, hvor der er blevet danset, svedt, grædt, krammet, grint og alt derimellem. De forskellige gange har haft et forskelligt tema, men for mig har der været et overordnet tema over alle gange, som har været den grundfølelse af, at jeg ikke føler mig god nok. Og det er ikke altid lige nemt, så derfor er dette indlæg også blevet skrevet om en del gange og ikke været helt nemt at skrive.

Jeg har arbejdet med den sætning om ikke at være god nok i laaaang tid. Nogle gange føles det næsten som evigheder. Men altså selvom jeg arbejder med det samme tema, så mærkede jeg alligevel ekstra meget i lørdags, at jeg har rykket mig helt vildt og der er virkelig sket en kæmpe proces. Tidligere har jeg haft fokus på, at jeg havde brug for selvkærlighed og selvomsorg, altså nogle bestemte ting jeg skulle gøre for mig selv. Men i lørdags blev det tydeligt for mig, at det jeg skal arbejde hen imod er mere mig – hele mig. Det vil sige det handler om at stole mere på mig selv, acceptere mig selv, elske mig selv som hele mig – og ikke kun nu når alt er godt, men også når tingene er svære og hårde.

Det er selvfølgelig et hav af andre større og mindre ting, som jeg tager med mig, og jeg har forsøgt at beskrive nogle af de ting lige her.

En af de vigtigste læring jeg har taget med mig fra dette forløb er arbejdet med at sætte grænser. Jeg fik virkelig en indsigt i, at det med at sætte grænser er en af de største kærlighedserklæringer man kan give til sig selv. For mig har det været og er stadigvæk rigtig svært at sige nej til andre, men jeg ved nu, at selvom det stadigvæk er hårdt at sige nej eller sige fra, så det er noget af det vigtigste jeg kan gøre for at passe på mig selv.

Et af de vigtigste ord jeg har taget med mig fra dette forløb er selvkærlighed, som jeg jo egentlig godt kendte i forvejen. Men jeg har fået et nyt syn på det ord, fordi det helt magiske ved netop det ord er, at den eneste som kan give mig selvkærlighed er mig selv. Og derfor også ret anderledes end kærlighed, som er bredt begreb som man kan håbe at få fra andre også. Men selvkærlighed er det kun mig, der kan give mig.

Den vildeste oplevelse jeg har fået i dette forløb er, at jeg tidligere har været på forløb hos Mie og tidligere været nervøs for de øvelser eller udfordringer, som Mie har givet os. Men for første gang oplevede jeg den fornemmelse af, at lige meget hvad hun “udsatte” os for, så skulle jeg nok klare det. Ingen tvivl om, at det stadigvæk kunne være svært, hårdt, udfordrende og alt derimellem. Men for første gang havde jeg fornemmelsen og følelsen af, at det skulle nok gå og jeg ville kunne gøre det. Virkelig fedt at opleve det.

Du kan læse meget mere om Mie og feminineflow lige her og hvis du ikke allerede følger Mie på instagram, så smut endelig derind forbi lige her. Og så glæder jeg mig bare til næste gang, fordi for mit vedkommende kommer der helt sikkert en næste gang.

TAK fordi du læser med  – Karina 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *