Juli byder på…

Armen altså et fantastisk vejr, der lige afsluttede juni måned, det vil jeg altså gerne bestille til juli måned også. Juni måned har været en måned fyldt med gode oplevelser. For lige at nævne et par af dem, så startede juli med afslutningen på Feminine Flow workshop med Mie, som du kan læse mere om lige her. Derudover har juni stået op DM guld til Aalborg Håndbold, fejring af min kære mor, en masse lækker mad, sommerhustur med mine yogatøser og så har jeg fået – synes jeg selv – verdens flotteste logo plus en masse lækre sager, som Katrine fra Kuriosity har lavet.

I juli er der heldigvis også en masse lækkert, som jeg glæder mig til:

  • Jeg har allerede nogle dejlige aftaler med skønne veninder med kreative ting og god mad, og mon ikke der kommer flere af sådan nogle aftaler i hus inden juli er omme.
  • Så skal jeg forsøge at holde fri i en uge her i juli måned – jeg vil i hvert fald forsøge at holde fri i en helt uge. Det er jeg altså ret så spændt på ift. om jeg kan det som det der selvstændig.
  • Og så er der jo min liste med 35 ting inden 35, som jeg har lavet et halvvejs-indlæg om lige her, hvor jeg i juni måned fik sat kryds ved en get-away med veninder, da jeg her i weekenden var i sommerhus med mine yogatøser. I juli måned kommer jeg forhåbentlig til at kunne sætte kryds ved ‘se en live-sportsgren, som jeg ikke har set før’, ‘være turist et nyt sted i Danmark’ og måske ‘vin-smagning’.

Ha’ lige en helt fantastisk juli måned med masser af sol, kram og hygge.

TAK fordi du læser med  – Karina 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *