Jeg er stor fan af salater bestående af kål, det smager godt samtidig med, at kål mætter så dejligt. Mine grønkålssalater består næsten altid af en base af grønkål og æbletern. Dertil tilsætter jeg ekstra frugter og grønsager.
Grønkålsalat med perlespelt
Til 4 personer
Grønkål
2 dl perlespelt
2 æbler
1 dl frosne edamamebønner
2 spsk olivenolie
1 spsk æblecidereddike
1 tsk honning
1 tsk sennep
1 håndfuld pinjekerner
Kog perlespelt efter anvisning på pakken (måske du har gemt en rest fra igår). Når perlespelt er kogt, så tilsætter du de frosne edamamebønner.
Varm en pande op og rist pinjekernerne på panden. Lad dem afkøle.
Vask grønkålen (hvis den ikke allerede er vasket) og skær grønkålen i mindre stykker. Vask æblerne og skær dem ud i tern. Pisk olivenolie, æblecidereddike, honning og sennep godt sammen og vend æblerne i dressingen.
Bland grønkål, perlespelt, edamamebønnerne, æblerne og dressingen sammen. Hæld resten af dressingen ud over salaten. Top salaten med de ristede pinjekerner.
Måske du kunne være interesseret i Grønkålssalat med mango eller perlebygsalat.