Et lille break fra de sociale medier…

Jeg har den seneste tid været ret bevidst om, at de sociale medier har påvirket mig forholdsvis meget. Hver gang jeg tjekker de sociale medier, så forholder jeg mig til billederne og teksten. Men jeg forholder mig også pludselig til, hvad de bestemte billeder og tekster gør ved mig. Så den bliver pludselig dobbelt.

Særlig et billede og tekst påvirkede mig overraskende meget for et par uger siden. Profilen har jeg fulgt i efterhånden mange år, men der blev lagt et billede op fra profilen om, at det havde været en stille weekend plus en kæmpe remse på, hvad personen havde fået lavet på den ellers så “stille” weekend. Jeg reagerede ret voldsomt, da jeg blev møj hamrende vred på personen over, at jeg skulle have smidt den i hovedet med en stille weekend var lig med en kæmpe liste af forskellige aktiviteter. Jeg unfollowede personen, som egentlig ikke er så unormalt. Men det har sat tankerne igang hos mig, fordi hvis jeg bliver så påvirket hver gang jeg ser et billede eller en tekst, så kan jeg godt forstå, at jeg nogen gange er lidt forvirret. Det skal jo selvfølgelig lige siges, at det har jo intet med den person at gøre, men derimod handler det om mig og min reaktion.

Så i sidste uge begyndte tankerne igen at danse om at holde et lille break fra de sociale medier. Ikke kun for at give mig selv lidt ro, men egentlig også for at se, om jeg kunne blive inspireret fra andre vinkler. Fordi jeg samtidig den seneste tid ikke har følt mig inspireret til at blogge eller lave opslag på instagram. Derfor har jeg nogenlunde holdt mig fra de sociale medier fra fredag eftermiddag til mandag morgen. Nogenlunde betyder, at jeg kun har været inde på facebook og instagram, når vanen tog over. Heldigvis fangede jeg den meget hurtigt, så jeg ikke nåede at se noget. Jeg troede faktisk det ville være både hårdt, svært og næsten ikke til at overleve sådan en weekend, især fordi jeg ikke havde de store planer. Men heldigvis blev jeg ret overrasket, så det ret hurtigt vendte fra at være FOMO (fear of missing out) til JOMO (joy of missing out). Allerede lørdag kunne jeg mærke, at inspirationen og lysten til igen at være kreativ kom tilbage. Der er ingen tvivl om, at jeg er kæmpe fan af både instagram og facebook, men det er altså også rigtig godt for mig at tage et break fra de sociale medier (bare engang imellem). Og så gik jeg jo egentlig ikke glip af det helt store, og der er nok alligevel heller ikke mange, der har savnet mig på de sociale medier hen over en weekend.

2 kommentarer Tilføj dine
  1. 1200kalorierogmotion siger:

    Åhh, hvor kan jeg genkende det! Jeg tog mig selv i at blive irriteret og sur, jeg havde været på et af de sociale medier. Jeg kedede mig også. Jeg tog mig tid og gennemgik ALLE jeg følger/fulgte og slettede dem, der ikke bidrog til noget positivt for mig 🙂 Nu har jeg fundet nye – dig f.eks. – som bringer glæde og ikke mindst i inspiration. Det er da meget sjovere 😄

    1. klar parat SUND // Karina siger:

      Ej, hvor er det bare en dejlig kommentar at få. Skønt at du kan genkende det samme og tusind tak fordi du følger. TAK.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *