Torsdagstanker om nytårsforsæt

Vi har næsten kun lige rejst os fra julebordet inden vi begynder at snakke nytårsforsæt. Og er det så egentlig godt eller skidt? På den ene side er jeg jo vanvittig glad for udfordringer, og gør gerne brug af dem både alene og sammen med andre. Det synes jeg er helt fantastisk. Og er et nytårsforsæt ikke bare det samme som en udfordring? På den anden side, så er jeg slet ikke fan af tanken “jeg starter på mandag“, “jeg starter til den 1.” eller især nu “jeg starter 1. januar“. Fordi hvis man ikke starter med det samme eller forholdvis hurtigt efter beslutningen er taget (fordi nogle ting jo rent faktisk kræve lidt forberedelse), så er de ændringer måske for store eller ikke tilpasset ens hverdag. Og så kan det være tvivlsomt, hvor lang tid det holder.

For mig er den store forskel, hvorfor man laver et nytårsforsæt. Hvis man laver et nytårsforsæt fordi man synes det kunne være sjovt, at eksempelvis droppe alkohol en måned eller fordi man vil se, hvor svært det egentlig er at holde sig fra søde sager. Så synes jeg det er helt i orden at lave nytårsforsætter, fordi det er for en begrænset periode og for at blive klogere på sig selv. Til gengæld har mange af nytårsforsætter en evighedsfaktor i sig (eller faktor der handler om hele 2019) og så bliver det pludselig svært at holde. Fordi der kommer et eller anden “i vejen”, såsom fødselsdage, fester, ferier og alle mulige andre elementer, som gør det rigtigt svært at holde og dermed kan give et ordentlig gok i nøden (med hammeren, hvis man har sådan en).

Og hvis det ovenstående ikke rigtig giver mening, så handler det om at være bevidst om, hvorfor du/man laver nytårsforsæt og om det reelt er realistisk at overholde. Fordi det er altså sjovere når de ændringer vi gerne vil sætte igang bliver end succes frem for en for stor en udfordring.

Hvis du har lyst til at læse flere torsdagstanker, så er torsdagstanker om jul eller torsdagtanker om tid og vil-gerne liste måske noget for dig. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *