USA – for fed eller for fedt

Efter 14 dage i USA, hvor de første dage blev brugt sammen med en masse it-nørder, så er der nogle tanker som bider sig på, fordi vi ofre snakker om USA med store portioner, kæmpe sodavand, burger overalt. Og sådan er USA også, netop med kæmpe portioner, eksempelvis delte jeg sammen med min kæreste en small-pizza til aftensmad, hvor der var størrelser op til XL. USA er også landet, hvor der er McDonalds i supermarkederne, donuts-burger (og ja, det er lige så ulækkert, som det lyder, så den blev smidt ud efter første bid ), drive-in-hæveautomater, diverse burgerrestauranter på hvert gadehjørne, refill med sodavand og mange steder tilbyder de at børn spiser gratis.

Men USA er også supermarkeder kun med økologiske vare, hvor man kan spise lækre frisklavet mad og masser af frugt og grønt, som enten kan tages med hjem eller som allerede er vasket, skåret og klar til at spise – og prisen er næsten det samme. Det er også landet, hvor der er mulighed for at få en masse kilometer i benene ved at opleve de forskellige byer til bens (nogle steder blot bydele), landet som er fyldt med sindssygt lækkert mexicansk mad fyldt med grøntsager samt mulighed for gratis udendørs træningsfaciliter.

Så alle muligheder er i USA, derfor bliver det helt store spørgsmål netop om, hvad der skal til for, at vi tager de sundere valg  tænker mere i mængder. Det er netop ikke fordi slik, chokolade og generelle de søde sager skal fravælges helt, men det handler om mængderne, fuldstændig som med frugt og grønt. Fordi ingen enkelte fødevarer er sunde i store mængder, heller ikke frugt og grønt. Og det er jo væsentlig nemmere at sige end at gøre, når man står foran M&Ms med forskellige smagsvarianter og alt det andet lækre og fantastiske snacks USA kan tilbyde – så derfor lover jeg, at jeg nok skal gennemgå nogle af de lækre snacks der blev spist i USA.

Derfor kan man også selv vælge om USA (og generelt ferier) skal være for fed eller for fedt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *