35 inden 35

Da jeg lavede min liste med 34 ting, som jeg gerne ville gøre inden jeg blev 34, så var jeg ret hurtig til at sige, at jeg nok ikke ville lave en liste hver år. Men jeg synes alligevel det er sjovt at have denne liste, fordi jeg rent faktisk får gjort nogle ting, som jeg (måske) ikke ville have gjort ellers. Og så er det både sjovt at lave selve listen, få sat tjek ved de fleste af dem og ikke mindste så er det også blevet et samtale-emne. Du kan for øvrigt læse om, hvordan det gik med listen over de 34 ting lige her.

Så selvfølgelig har jeg været igang med at lave en liste med 35 ting inden jeg bliver 35 år – fordi jeg kan jo rent faktisk godt lide at have nogle udfordringer igang. Og fuldstændig som sidste liste, så er det en kombination af store og små ting, hyggelige og grænseoverskridende ting og ikke mindste nemme og svære ting.

Nogle af gengangerne, fordi jeg gerne vil lave dem igen:

  • 3 gange uden for Danmark: Jeg elsker at rejse og opleve nye og kendte steder, så derfor er denne kommet med igen. Og jeg glæder mig til at opleve endnu mere.
  • En weekend uden sociale medier: Jeg er måske en lille smule afhængig af min telefon og herunder også de sociale medier, så for mig er det godt engang imellem lige at finde ud af, at man måske ikke gå glip af så meget, hvis man ikke lige er på de sociale medier hele tiden.

Nogle af gengangerne, som jeg gerne vil sætte tjek ved på denne liste:

  • Spise på en Michelin restaurant: Jeg elsker mad og jeg elsker lækker mad, som jeg ikke selv kan lave, så derfor kunne jeg godt tænke mig at prøve at spise på en vaskeægte Michelin restaurant.
  • Åbne en flaske med en sabel: Bare fordi det er mega sejt.

Nogle af de ting, som jeg glæder mig til at sætte et kryds ved:

  • Have en udfordring hver måned: Jeg er jo vild med udfordringer, så derfor er en af mine 35 udfordringer at have en udfordring hver måned, som jo heldigvis kan være alt fra en træningsudfordring til en udfordring med et mere mental fokus.
  • Være turist et sted i Danmark: Danmark byder jo heldigvis på et hav af perler, hvor jeg har oplevet nogle af dem, men slet ikke alle, så derfor vil jeg gerne lege turist herhjemme i Danmark og se noget af Danmark, som jeg ikke har set endnu.
  • Afholde en workshop: Jeg trækker lige vejret en ekstra gang – fordi dette kunne godt gå hen og blive noget af en udfordring for mig. Altså jeg tænker at afholde en workshop, som alle kan komme til, så altså ikke et af de foredrag, som nogle har “bestilt” – så bare mig om noget jeg gerne vil holde en workshop omkring – og så trækker jeg lige vejret en ekstra gang.
  • Tage på en ‘get away’ med veninde/veninder: Det kan noget helt særligt at være sammen i længere tid end blot en aften, der er masser af muligheder for at komme ind på nogle emner, som man ikke plejer at snakke om – og det er altså noget helt særligt. Så det vil jeg gerne igen.

Jeg mangler stadigvæk et par ting på listen, så sig endelig til, hvis du har nogle gode ideer.

Og så er det endnu engang min seje lillebror, som har fanget dette billede – tak. 

TAK fordi du læser med  – Karina 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *