Mandagsmyter om mørk chokolade

Er mørk chokolade egentlig sundere end lys chokolade?

Det kommer helt an på, hvordan man ser på sundhed. Hvis man tænker i kalorier, så er der oftest ikke den store forskel på mørk og lys chokolade (der er flere kalorier pr. 100 gram i den mørke chokolade end den almindelig chokolade på billedet). Til gengæld indeholder mørk chokolade et højt indhold af kakao, som har et højt indhold af antioxidanter, som blandt andet skulle have en positiv effekt på blodtryk. Desuden indeholder kakao også et højt indhold af magnesium. Men det er nok alligevel de færrest af os, der spiser chokolade for at få mineraler og antioxidanter. Der er nogle, der kan ‘styre’ deres chokoladeindtag ved at spise mørk chokolade frem for lys chokolade. Det kan sagtens være, at man på det pågældende tidspunkt kan styre sit indtag, men alligevel stadigvæk har lyst til den lyse chokolade, fordi den mørke chokolade ikke har ‘taget’ trangen til den bestemte chokolade.

Desuden kan man altså sagtens spise chokolade, hvis man gerne vil tabe sig. Et vægttab handler om mængder og indtage færre kalorier end man forbrænder – fuldstændig som jeg efterhånden har skrevet en del gange, når mandagsmyterne handler om mad.

Hvis du har flere spørgsmål omkring chokolade, så skriv dem endelig en i kommentar. Hvis du gerne vil læse flere mandagsmyter, så kan du her læse om sunde og usunde fødevarer eller om kulhydrat.

TAK fordi du læser med  – Karina 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *