Livet som selvstændig uge 30

Den seneste uge har jeg holdt ferie, som også har været den første ferie som selvstændig. Og hvordan er det så egentlig at holde ferie som selvstændig? For mig har det været dejligt at forsøge at tage nogle dages fri og rent faktisk tage en hel uges ferie, men det er også rart at mærke hvor meget jeg glæder mig til at komme igang igen.

Ugens to do liste var…
– at holde ferie eller i hvert fald forsøge.

Hvad jeg rent faktiske brugte min uge på…
– At holde ferie. Fordi jeg har rent faktisk holdt ferie eller i hvert fald så meget, som jeg kan, som tingene ser ud lige nu.
– At være i vandet hver dag primært i Vesterhavet, men også et par dyp i Limfjorden.
– At nyde den danske sommer og et par solnedgange – nogle gange må man altså gerne være heldig med det danske vejr.
– Og så har jeg været (en smule) aktiv på instagram.

Jeg er blevet klogere på…
– At der er noget, der hedder workcation, hvor man kombinere (lidt) arbejde med ferie. Det kunne måske godt være spændende at prøve, fordi tankerne flyver jo alligevel omkring klar parat sund.
– webshop – eller i hvert fald en lille bitte smule klogere.
– Hvor dejlig Vesterhavet, Ribe, Rømø og at spise aftensmad ved Vesterhavet egentlig er.

Jeg glæder mig til næste uge, fordi…
– Jeg har et hav af ideer, som jeg skal arbejde videre med. Og jeg har nok aldrig glædet mig så meget til at vende tilbage efter en ferie. Jeg skal blandt andet i gang med at skrive videre på e-bog og oprette en webshop. Mon ikke der kommer et hav af udfordringer der.
– Og også fordi jeg har nogle skønne aftaler i kalender – som gerne skulle få mig væk fra både e-bog og webshop.

TAK fordi du læser med  – Karina 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *