Inspiration til din havregrød

Det er ingen hemmelighed, at jeg er ret vild med morgenmad. Derfor er det sjældent jeg får det samme morgenmad mere end to dage i træk. Og nu da efteråret har ramt os, så er det lækkert at starte dagen med en lækker varm havregrød. Dog kan den helt klassiske med en smørklat godt blive lidt for kedelig i længden. Derfor kommer der her et par forslag til inspiration til din havregrød.

Den lyserøde variant er hindbær, der er tilsat, og så får den denne lækre farve. Og så har jeg toppet den med banan, mandler og kakaonibs.

Jeg synes havregrød og æbler er en lækker kombination, så her er der en ganske almindelig havregrød med kanel, æbletern, mandler og frysetørrede hindbær.

Men havregrød med en lækker æblemos er altså også virkelig lækkert – især når man topper den med blåbær og kakaonibs.

Og så er den altid nemme variant at mose en banan og tilsætte til grøden. Bananmosen giver en lækker sødme til havregrøden.

 

TAK fordi du læser med  – Karina 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *