Forskellen på granola og mysli er heldigvis ret simpel. Granola er nemlig ristet i sødet væske, oftest honning. Jeg synes jeg jo det er helt fantastisk (når det sker) at lave det selv, da det virkelig er rart selv at vide, hvad der rent faktisk er i det, som jeg selv spiser, men også det som jeg servere for andre. Desuden er det gode ved denne opskrift, at man kan ændre den alt afhængig af, hvad man lige har i skabet.
GRANOLA:
2 dl havregryn
1 dl frø (hørfrø og sesamfrø)
1 dl nødder (mandler og hasselnødder)
2 tsk kardemomme
2 tsk kanel
2 spsk honning
2 spsk chiafrø
2 spsk kakaonibs
Hak nødderne groft og blandes sammen med frø, havregryn og krydderierne (vent med chiafrø og kakaonibs). Hæld blandingen på en bageplade med bagepapir, og hæld honningen ud over blandingen. Bag blandingen i ovnen med 150 grader, og rør en gang hver 5. minut indtil blandingen er lidt gylden (15-20 minutter).
Lad den køles lidt af inden chiafrø og kakonibs blandes sammen med resten af granolaen.

