Dette blogindlæg kommer til at være lidt anderledes end normalt, da jeg kommer til at stille dig et par spørgsmål. Brug gerne lidt tid på at svare på dem. Der er ingen rigtig eller forkerte svar – det er blot et par spørgsmål til refleksion, og måske kan du blive lidt klogere på dig selv og din sundhed. Jeg håber du vil lege lidt med.
- Hvad er sundhed for dig? Og hvornår føler du dig sund?
… indsæt selv tænkepause – giv dig gerne god tid til at tænke over spørgsmålet…
For mig er sundhed, når jeg har overskud. Det er både, når jeg har overskud til at få gjort de ting, som jeg gerne vil, men især når jeg har overskud til at få nye ideer og handle på dem med det samme. Det gælder både med træning, kost og kreative ideer.
Tidligere har sundhed for mig handlet om at træne og helst træne på den rigtige måde. Det samme med kosten, nemlig at det handlede om at spise de rigtige fødevarer og ikke mindste de rigtige mængder af nogle forskellige fødevarer – og især hvilke fødevarer, der ikke var en del af en sund kost.
- Er dine kriterier for at leve sundt realistiske?
… indsæt selv tænkepause – giv dig gerne god tid til at tænke over spørgsmålet…
For mig er det rent faktisk realistisk, især når jeg prioriterer de ting, som gør mig glad og giver mig overskud.
Men tidligere har det netop været svært at kunne opfylde mine egne kriterier for at være sund – fordi det var en ligning som skulle gå op med både træning, kost, søvn og gerne sociale arrangementer. Og selv de få gange, hvor jeg levede op til mine egne kriterier for at være sund, så følte jeg mig ikke sund. Primært fordi det var ydre påvirkninger af min krop, og ikke hvad jeg rent faktisk mærkede eller følte – og her er den store forskel. Nemlig at vi skal tilbage til at kunne mærke efter, hvad det er vi har brug for – også når vi snakker sundhed og din krop. Fordi det nemlig gør en kæmpe stor forskel på vores sundhed og de valg vi træffer omkring os selv, vores krop og vores sundhed.
- Hvad ville du vælge, hvis du kunne? Tabe dig 5-10 kg og stadigvæk have det på samme måde med din krop, som du har nu ELLER veje det du gør nu og have det bedre med din krop?
… indsæt selv tænkepause – og husk din første indskydelse er oftest den rigtige…
Hvis jeg blev spurgt om det for bare et år siden, så havde jeg helt sikkert svaret, at jeg helst ville tabe mig 5 kg (ja allerhelst 10 kg) og så stadigvæk have et knap så behageligt forhold til min krop. Men i dag vil jeg allerhelst have et bedre og bedre forhold til min krop. Der er ingen tvivl om, at jeg er kommet rigtig langt og har det væsentlig bedre med min krop nu end for et år siden – men jeg vil også gerne have et endnu bedre forhold til min krop.
For rigtig mange (især kvinder), så vil de allerhelst tabe sig x antal kilo og stadigvæk have et mere eller mindre anstrengt forhold til deres krop, primært fordi vi hele tiden får af vide, at vi skal se ud på en bestemt måde, vi skal træne på en bestemt måde, vi skal spise på en bestemt måde og vi skal gerne gøre det hele på samme tid. Så det er helt naturligt at tænke, at du helst vil tabe dig x antal kilo, men det er bare ikke særlig hensigtmæssigt for dig selv, din krop eller din sundhed.
Hvis du gerne vil arbejde endnu mere med refleksioner omkring dig selv, dine vaner og dine tanker omkring sundhed, så kom endelig med til workshoppen ‘Mere sundhed i hverdagen’, som du kan læse meget mere om lige her.

1) For mig er sundhed blevet (heldigvis) en balance af sundt og usundt på en afslappet måde. OG ikke enten eller. Når jeg kan mærke, at min krop er glad for det, jeg gør. Her tænker jeg både motion og kost og andet. Også når jeg gør “det usunde” er det med en god fornemmelse. Et er, at gøre noget godt for min krop, det absolut bedste er, når DET jeg gør, gir mig overskud, reducerer smerter, får mig til at grine og er noget, jeg har LYST til også.
Sundhed for mig, er et glad liv…. med op og ned ture … med for meget vin og othello….
Jeg blander det med kylling og salat, motion jeg kan li og en ekstra dans – så er der balance for mig og det gir energi.
2) Mine kriterier er forskellige afhængig af min livssituation. Indlysende, at når livet omkring mig “kører”, så motiverer det mig, til at fylde mere sundt på mig og i mit liv.
MEN livet byder også på andet, og her bliver det tydeligt for mig, hvordan det påvirker min sundhed på flere niveau. Her træffer jeg dårlige valg tit…. men finder tilbage (eller frem) til det jeg har brug for. Her takker jeg tit min livserfaring for, at jeg kan komme over den grænse og kender min krop… og mig selv.
Jeg tænker ikke i kilo længere…. jeg kan jo både se og mærke, når min krop forandre sig. Og så ved jeg godt, at det er en super god idé, at spise bønner også…. :-).
Jeg bruger spejlet…. og her øver jeg mig stadig i, at snakke pænt til det.
3) Jeg vil helst…. hmmm… gøre mit bedste til at være sund og vigtigst for mig STÆRK.
Jeg tager tit 5 kilo på og så taber jeg igen…. men det er bare et tal. Har det bedst med en livsstil, der er jævn med motion og kost