Torsdagstanker om hvornår man skal dele sin mening

Først og fremmest kan man undre sig over, hvorfor torsdagstanker kommer på en fredag. Men torsdagstanker er jo egentlig bare mine tanker om stort og småt. Igår gav det ikke mening for mig at dele. I dag gør det.

Det er efterhånden blevet populært at dele sine meninger og historier. Vi hylder, når folk står frem og viser det ærlige billede af kroppen. Vi deler meninger og holdinger til klimaet. Vi hylder folk, når de deler de svære tider eller svære historier. Vi hylder folk, når de får gode ideer. Helt generelt bliver der via de sociale medier delt mere og mere. Der skal ikke herske tvivl om, at der er simpelthen så mange seje både mænd og kvinder, som deler og inspirerer andre ved at dele.

Men, fordi jeg synes faktisk der er et ret stort men i denne forbindelse. Fordi når det bliver mere og mere populært at dele sine meninger og holdinger, så er der efterhånden rigtig mange, som deler meninger omkring ting, hvor de kun kender den halve historie. Og i den forbindelse skal man simpelthen lige trække vejret og vurdere om man skal dele sin mening. Eller som minium vurdere, hvordan man siger/skriver tingene.

Det gælder både når Annemette Voss deler et billede og tekst, hvor hun spørger om hun er den eneste der ved at kysse sine børn har fået snot med, som pludselig bliver til en historie om, at hun kan lide at slikke snot af hendes børn. Så skal man huske at trække vejret og lige vurdere om der ligger noget andet bag end hvad de aviserne skriver. Som for øvrigt lever af at lave overskrifter, som skal sælge. Eller når nogle offentlig vurdere om Ibi Støvring er en rigtig kvinde eller ej, fordi hun ikke har synlige strækmærker. Så skal man lige trække vejret og vurdere om, der det kun er en enkelt ting, som vurdere om du er en kvinde eller ej og om hun ikke også har et hav af historier bag sig og sin krop. Eller når man er med på et hold, hvor man ikke lige er enig med instruktøren i, hvilke sange der skal spilles eller timens fokus midt under timen. Så skal man lige trække vejret og vurdere, om den instruktør ikke har overvejet sangvalget eller som minium overveje, hvordan man siger tingene.

Det er på ingen måde, fordi jeg mener, man ikke skal komme med feedback, sine holdinger, tanker eller konstruktiv kritik. Det må man hjertens gerne og kan i den grad hjælpe. MEN kritik fordi kritikken skyld eller brok for brokken skyld – det kan man holde for sig selv.

Hvis du vil læse flere torsdagstanker er torsdagstankerne om hvad man bruger overskuddet til eller torsdagstanker om nemme løsninger måske noget for dig.

TAK fordi du læser med  – Karina 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *