Kartoffelsalat med ramsløg

Jeg er altså ret vild med ramsløg, og det er så lækkert med en gåtur i Risskov, hvor skovbunden er fyldt med ramsløg. Når du skal ud og plukke ramsløgs, så gå efter hvidløgsduften, så plukker du nemlig de helt rigtige. Jeg har tidligere lavet ramsløgspesto, som du kan finde opskriften på lige her og blandt andet lavet ramsløgssnurrer. Men jeg synes også ramsløg gør det rigtig godt sammen med kartofler og især denne kartoffelsalat.

 

Denne opskrift er til fire personer, hvis salaten bruges som tilbehør, eller til to personer, hvis det er som hele retten.

Kartoffelsalat med ramsløg

Ca. 300 gram kartofler eller en rest kartofler
En spsk ramsløgspesto (som du kan finde opskriften på lige her)
4-6 blade ramsløg
1 dl frosne ærter
1 dl frosne edamamebønner

Skær kartoflerne i mindre stykker og vend kartoflerne i ramsløgspesto. Tø ærter og edamamebønner op. Vask ramsløgene godt og hak dem i mindre stykker. Bland det hele sammen og servere gerne med det samme.

 

Måske du kunne være interesseret i quinoasalat med broccoli og mango eller perlebygsalat

TAK fordi du læser med  – Karina 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *